Berlingske Business

Britisk milliardinvestering i grøn motorteknologi

pix-pickup
Amerikanernes bilsmag er stadig et kapitel for sig. En af de bedst sælgende biltyper er den store og benzinslugende pickup-truck, som Ford F-150-modellen her. Foto:

En stribe af verdens bilgiganter går hånd i hånd med staten i oprettelsen af et nationalt britisk forskningscenter, der skal udvikle efterfølgeren til den nuværende forbrændingsmotor.

Artiklen er korrigeret. Det fremgik tidligere, at forskningscenteret var amerikansk. Det er rettet til britisk. red.
_______________________________________

Nu sætter briterne turbo på arbejdet med at finde afløseren til den nuværende forbrændingsmotor, der sidder i stort set alle køretøjer.

Fredag blev det klart, at den britiske bilindustri er parat til at bakke myndighedernes slagplan op, og dermed ser det ud til, at et nyt nationalt forskningscenter vil blive en realitet. Budgettet lyder indtil videre på en milliard pund, og pengene kommer fra såvel statens som bilproducenternes lommer. Det skriver avisen The Guardian.

Milliarden er dog ikke helt finansieret endnu, men bilindustrien har nikket til en principaftale og melder sig klart til at sætte penge i det indledende arbejde, der skal tilrettelægge projektet. Når centret bliver til virkelighed, er planen, at industrien skal matche statens investering i centret pund for pund.

Centeret kommer til at hedde » Advanced Propulsion Centre«, og målet er at udvikle en lavemissions teknologi, der kan erstatte både diesel- og benzinmotorer. Derudover er der dog ikke så mange håndfaste planer. Hverken om, hvor centret skal ligge og hvordan det skal opbygges.

Miljøhensyn er naturligvis en af drivkrafterne i planerne, men der er også andre og mere jordnære årsager. Én af de tungest vejende er, at den britiske regering gerne vil holde hånden under den del af bilindustrien, der producerer motorer. Den menes i dag at beskæftige 30.000 mennesker, og de job vil regeringen gerne sikre bliver i Storbritannien også i fremtiden.

Og det er ikke for sent at komme i gang. Bilindustrien forudser selv, at traditionelle benzin- og dieselmotorer vil være fortid allerede i 2040, skriver The Guardian.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen