Berlingske Business

Britisk gamblinggigant taber milliarder efter ny lov

BRITAIN-GAMBLING/
Foto:

Nye regler i Storbritannien har fået William Hill til at tage et gevaldigt tab. For fremtiden må man kun kunne spille for to pund - 17 kroner - ad gangen på visse spilleautomater mod tidligere 100 pund - 837 kroner.

Automaterne er en fremragende forretning for selskaber som William Hill. Derfor har selskabet i sit regnskab taget en nedskrivning på 915 millioner pund - 7,7 milliarder kroner - i sit regnskab for første halvår.

Dermed fik selskabet et underskud på 820 millioner pund.

Samtidig siger selskabet, at det kan blive nødt til at lukke 900 butikker og fyre 4500 ansatte på grund af de nye regler. Ifølge selskabet betyder reglerne et fald i butikkernes omsætning med 45 procent. Det skriver The Guardian.

De nye regler gælder for såkaldte "Fixed Odds Betting Terminals", FOBT. Det er automater, hvor kunder kan spille ting som roulette eller poker. Automaterne virker som enarmede tyveknægte, i og med at der er faste odds og en fast udbetalingsmængde.

Automaterne er ekstremt lukrative for spilleselskaberne og generer store skatteindtægter. De er dog samtidigt blevet anklaget for at ramme de svageste i samfundet.

»Disse maskiner er en social pest og udnytter nogle af de mest sårbare i samfundet. Vi er opsatte på at stoppe det og skabe et mere fair samfund for alle,« sagde tidligere sportsminister Matt Hancock i maj.

De nye regler skulle have være indfaset i 2019, men i juni kom det frem, at regeringen har udskudt indfasningen til 2020. Det skal give selskaberne tid til at gennemføre forandringen.

Den britiske stat tjener omkring fem milliarder kroner i skat fra automaterne hvert år.

»Det er moralsk forkasteligt, at regeringen holder sine egne finanser kørende ved at tage penge fra disse automater, sagde oppositionens medlem af det britiske parlament Carolyn Harris i den forbindelse.«

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen