Berlingske Business
16:27Eurozonen: Forbrugertilliden lidt bedre end ventet i oktober

Brexit truer London som finansielt midtpunkt

Brexit truer London som finansielt midtpunkt - 1
Londons magtfulde finanscentrum, City of Londo­n, bliver sandsynligvis hårdt ramt af et nej ved EU-afstemningen, fordi adgangen til EU ikke bliver så direkte længere. Afskæringen kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men ville afhænge af betingelserne i en overgangs­ordning. (Foto: Hannah McKay/EPA) Foto:

Hvis Storbritannien forlader EU, vil det få konsekvenser for Londons position som et af verdens største finansielle kernepunkter, siger aktører fra den danske finanssektor, der peger på, at flere finansielle virksomheder vil flytte væk fra London ved et Brexit.

Goldman Sachs, HSBC, Barclays og JPMorgan. De fleste af de førende internationale finansgiganter er til stede med mange tusinde ansatte i hjertet af Englands hovedstad – London-bydelen City of London – der sammen med New York City anses for at være verdens største finansielle centre.

Men det kan der snart blive lavet om på. For hvis Storbritannien til torsdagens folkeafstemning vælger at forlade EU, vil mange af de finansielle virksomheder flytte medarbejdere og afdelinger ud af London og ind i et land, der fortsat er medlem af EU. Det forventer en række aktører i den danske finansielle sektor, herunder Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS.

»London kan godt blive truet som et finansielt centrum. Man kan godt forestille sig, at flere virksomheder vil sige, at hvis Storbritannien træder ud af EU, vil vi hellere placere vores virksomheder i Frankfurt, Paris og Luxembourg – eller Dublin, hvor de har en lav skat. Hvor mange er rigtigt svært at sige, men det er ret klart, at et nej vil være negativt for London som finansielt centrum,« siger Jesper Rangvid.

Tusindvis af stillinger vil flytte

Den amerikanske storbank JPMorgan har udtalt, at op mod 4.000 stillinger i bankens afdeling i London kan skæres væk, såfremt Storbritannien forlader EU. Og selv den britiske finansgigant HSBC taler om at flytte op mod 1.000 ansatte fra London til Paris ved et britisk exit fra EU.

Sådanne massive udflytninger vil have store konsekvenser for den britiske økonomi, da den finansielle sektor står for op mod ti procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP), der er værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer.

16BUSBoligejere-skal-have#2.jpg

Som EU-medlemsland er der fra Storbritannien i øjeblikket direkte adgang til at levere finansielle ydelser til EU-markedet uden nogen restriktioner. Det er blandt de væsentligste årsager til, at det er attraktivt for finansgiganterne at være til stede med filialer i London. Såfremt Storbritannien forlader EU, forsvinder denne direkte adgang og dermed én af hovedårsagerne til at være placeret i London.

NORWAY-ACCIDENT - 201606181658

Inden en ny aftale er forhandlet på plads mellem EU og Storbritannien, vil der være en masse usikkerhed, forudser Ib Fredslund Madsen, der er seniorstrateg i Jyske Bank, og usikkerhed kan de finansielle giganter bestemt ikke lide.

»London ses lidt som en port til EU. England er et EU-land, og så er der mange finansielle virksomheder, der synes, at det er smart at placere sig i London. Der er masser af arbejdskraft, tradition for at være finansielt centrum og direkte adgang til EU-markedet. Hvis sidstnævnte parameter falder væk, og EU-adgangen i stedet skal forhandles på plads med EU, vil det give noget usikkerhed, og det vil påvirke den finansielle sektor,« siger Ib Fredslund Madsen.

Brexit giver mindre gave til de danske boligejere

Usikkerhed om overgangsperiode

Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig, nedtoner chokeffekten af et britisk exit fra EU, men hun siger samtidig, at hun har svært ved at se, at London kan forblive finansielt centrum uden at være en del af EU.

»Hvis briterne stemmer nej i næste uge, er det ikke sådan, at hele den finansielle sektor vælter. Der er et par års overgangsperiode, og hvor der er lidt tid til at forhandle mulige aftaler på plads mellem briterne og EU-landene. Men det kan være svært at se et europæisk finansielt centrum uden for EU. Det kræver i hvert fald noget fantasi,« siger Karen Frøsig.

I Danske Bank kan adm. direktør Thomas F. Borgen endnu ikke vurdere, hvor store konsekvenserne bliver for den finansielle del af London, hvis Storbritannien går ud af EU.

»Det er for tidligt at spå om. Nogle af de internationale banker har været ude og sige, at de vil flytte dele af deres forretning ud af London, men det kommer også an på, hvad resultatet af de efterfølgende forhandlinger mellem EU og Storbritannien bliver,« siger Thomas F. Borgen.

UK/EU - 20160615193701146_org.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen