Berlingske Business

Boeing arbejder for at undgå eskalering af handelskrigen

(FILE) TAIWAN BRAZIL ECONOMY BOEING EMBRAER
Foto:

Den amerikanske flyproducent Boeing arbejder aktivt bag kulisserne på at forhindre en eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina, ovenpå bekymringer om konsekvenserne, som en handelskrig fører med sig for en topeksportør som Boeing.

Det skriver Financial Times.

Dennis Muilenburg, der er formand og administrerende direktør i Boeing, udtaler, at han er forhåbningsfuld om, at handelskrigen kan løses. Det er på trods af, at den amerikanske regering sidste uge foreslog importafgifter for yderligere 200 mia. dollar (12.806 mia. kr.) på kinesiske varer.

- Vi bliver hørt. Vi taler med både den amerikanske regering og den kinesiske regering. Jeg håber, at vi kan nå frem til en god løsning, siger Dennis Muilenburg til Financial Times.

Selvom Dennis Muilenburg har udtalt, at Boeing endnu ikke har oplevet konsekvenser af handelskrigen mellem USA og Kina, har en kilde, der har viden om situationen, sagt, at flyproducentens ledelse ofte har møder med højtstående regeringsmedlemmer.

Det anslås af analytikere, at 20-25 pct. af Boeings ordrer er til kinesiske kunder, hvilket beskæftiger tusindvis af amerikanere. Ifølge den informerede kilde er den amerikanske præsident indforstået med Boeings position.

Bekymringerne for at handelskrigen mellem USA og Kina vil påvirke den globale handel stiger. Dennis Muilenburg bemærker, at der er flere svære situationer, der skal løses, i forbindelse med verdenshandlen. Heriblandt er strukturen for Storbritanniens udgang af EU.

Boeing har indtil videre undgået importafgifter fra den kinesiske regering. Ifølge Cai von Rumohr, der arbejder i Cowen Investment Bank, kan en eskalering i handelskrigen dog ende med at påvirke Boeing.

- Det kan ramme passager- og fragtfly, hvilket i sidste ende vil bremse flyefterspørgslen, siger Cai von Rumohr til Financial Times.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen