Berlingske Business

Blackrock: Rentestigninger truer økonomien

De amerikanske renter er - på linje med de europæiske - steget markant de seneste uger. Det udgør ifølge verdens største kapitalforvalter Blackrock en lurende trussel mod den amerikanske økonomi i en tid, hvor der ikke er behov for nye trusler.

Siden midten af juni er de 10-årige renter i USA steget fra 2,14 pct. til 2,89 pct. den 21. august. Tirsdag formiddag ligger renten i 2,77 pct. Det er udløst af, at markedet nu venter, at den amerikanske centralbank vil skrue ned for sine kvantitative lempelser til september.

»I takt med, at renterne er steget, er boligejernes renter steget med. Renten på et konventionelt, 30-årigt boliglån er nu på 4,7 pct. mod 3,6 pct. i starten af maj og den månedlige afbetaling er gennemsnitligt steget med omkring 200 dollar i samme periode,« skriver Blackrocks globale investeringsstrateg Russ Koesterich i en kommentar og fortsætter:

»I takt med at renterne og omkostningerne er steget er aktiviteten i boligmarkedet begyndt at stoppe op.«

Det er uheldigt, vurderer Blackrock, da netop boligmarkedet har været og er en vigtig driver for økonomien og ikke mindst den genrejsning, der har materialiseret sig i USA den seneste tid. De seneste tal fra boligmarkedet har da også været for nedadgående.

»Obligationsmarkedet var da også hurtigere til at reagere. Renterne faldt i en erkendelse af, hvor afgørende boligmarkedet er for økonomien. Hvis stærkt stigende renter får boligmarkedet til at vende, vil økonomien sandsynligvis gøre det samme,« skriver Russ Koesterich.

Blackrock vurderer, at markedet nu har indregnet udsigten til en mindskelse af stimulusprogrammet, og at renterne dermed ikke bør stige markant på den korte bane. Der lurer dog fortsat en risiko for, at de bliver sendt op af utålmodige investorer.

»Investorer bliver mere og mere frustrerede med obligationer. Hvis de bliver mere aggressive i deres obligationssalg, så kan de lange renter bryde 3 pct. i en længere periode, hvilket vil bringe boligmarkedet og dermed opsvinget i fare,« skriver Russ Koesterich.

Blackrock er verdens største kapitalforvalter med omkring 3800 mia. dollar under sine vinger.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen