Berlingske Business
17:42

Billig rubel åbner døre på dystert russisk marked

dd
DI-direktør Karsten Dybvad er netop vendt hjem fra et to-dages besøg i Moskva. Foto: Niels Ahlmann Foto:

Det engang så lovende russiske marked har skuffet fælt. Men den svækkede rubel åbner muligheder for visse danske virksomheder, siger Dansk Industri, hvis direktør, Karsten Dybvad, netop har besøgt Moskva.

Indtil for få år siden så både virksomheder og skiftende danske regeringer en gylden fremtid i Rusland. I 2010 erklærede den daværende økonomiminister Brian Mikkelsen (K), at eksporten til Rusland kunne fordobles fra dengang 8,5 milliarder kr. I 2012 stod handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen for et handelsfremstød i Moskva, der skulle gøde den russiske muld for en eksportvækst på 50 procent inden 2016.

Nu skriver vi 2016, og virkeligheden er den stik modsatte. Siden 2013 er Danmarks eksport til Rusland dykket med 50 procent. Eksporten af kødprodukter er sablet ned fra 1,8 mia. til 32 millioner i 2015. Krig i nabolandet Ukraine, gensidige handelssanktioner mellem Rusland og EU og rekordlave oliepriser har kastet Rusland ud i en tilsyneladende langvarig økonomisk krise.

RUSSIA-OIL/

Af samme grund skulle man lede længe efter bombastiske udmeldinger, da Dansk Industris (DI) direktør, Karsten Dybvad, tirsdag afsluttede et to-dages besøg i Moskva.

Den dystre virkelighed er, at dansk eksport til Rusland er endnu hårdere ramt end EU-gennemsnittet, viser en rapport fra DI. Alene den svækkede rubel har gjort de europæiske varer godt 50 procent dyrere i Rusland de seneste to år. Og de seneste forudsigelser for landets økonomi peger på endnu et år med minusvækst på op mod to procent.

»Dengang oplevede vi den her store entusiasme og positive stemning, der også klart blev meldt ud fra russisk side. Og nu, få år efter, står vi i en helt anden situation. Det er klart, at man har taget fejl. Forventningerne er ikke blevet indfriet,« siger Karsten Dybvad.

Tænk langsigtet

Men det betyder ikke, at de mange store virksomheder, der har etableret produktion og salg på det store nærmarked med 143 millioner indbyggere, bør trække stikket, understreger han. Det betaler sig at tænke langsigtet.

»Man skal huske på, at man skal være på de steder, hvor det kommer til at gå fremad, og så får man naturligt øje på sådan et land,« siger Karsten Dybvad.

ecco

At krisen åbner visse muligheder, er tydeligt inden for blandt andet markedet for maskiner til fødevareproduktion og knowhow inden for landbrug. Ruslands importforbud mod landbrugsvarer fra EU har på den ene side kostet dansk landbrug dyrt. På den anden side har det sparket gang i en historisk investeringsbølge i Ruslands underudviklede landbrug.

Den lave rubelkurs har samtidig gjort det langt billigere at etablere sig i Rusland. Tre danske virksomheder er trods krisetiderne igang med at etablere industriproduktion, siger Hans Wicks, leder af DIs kontor i landet.

»Det er en tendens, som jeg føler er i opstart. Det er de første af den slags projekter, jeg har haft i de fem år, jeg har arbejdet for DI i Rusland,« siger Hans Wicks.

Rusland lokker Ukraine med det nemme fix Kristian Jensen får n

For andre virksomheder, der er afhængige af de russiske forbrugeres pengepung, er udsigterne mindre lovende. Verdensbanken forventer et fortsat fald i det private forbrug på tre procent i 2016 efter dyk på hele ni procent i 2015. Forbrugsnedturen er dermed langt dybere end under den finansielle krise i 2008-2009.

Det har øget presset på Ruslands regering for at gennemføre længe ventede reformer. Indtil videre er det hardlinerne i Kreml, der har haft held til at sikre stigende bevillinger til militæret. Men krisen kan måske tvinge regeringen til at skifte hest. Ifølge den russiske erhvervsavis RBK overvejer Kreml den liberale eksfinansminister Aleksej Kudrin som ankermand for et nyt reformprogram. Selv hvis olieprisen retter sig, kan Rusland kun vende tilbage til tidligere tiders høje vækstrate, hvis der gennemføres dybe strukturelle reformer, sagde chefen for landets centralbank, Elvira Nabiullina, i sidste uge.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen