Berlingske Business

Bernanke skal vidne i retssag om AIG

AIG-BAILOUT/LAWSUIT
Foto:

Den amerikanske Federal Reserve-chef Ben Bernanke skal i vidneskranken og afgive forklaring i en sag om den amerikanske regerings hjælpepakke til forsikringsgiganten AIG. Det skriver Financial Times.

Sagen er blevet rejst af den tidligere administrerende direktør i AIG, Hank Greenberg, som mener, at han og andre aktionærer blev uretfærdigt udvandet, da Federal Reserves afdeling i New York fik en andel på 80 pct. af AIG med en kapitalindsprøjtning på 182 mia. dollar. Han har derfor sagsøgt den amerikanske regering for kompensation.

Jurister fra den amerikanske regering mente ellers ikke, at Ben Bernankes tilstedeværelse var nødvendig, da beviserne var blevet gennemgået mange gange, men den vurdering var dommer Thomas Weeler uenig i på baggrund af, hvad han kaldte ekstraordinære forhold. Sagen kan blive en test af, hvorvidt ledende medarbejdere fremover skal afgive vidneforklaring i sagsanlæg.

- Hr. Bernanke var en central figur i regeringens beslutning af, hvordan AIG's vanskeligheder skulle håndteres. At dømme anderledes ville være at fratage retten et vigtigt relevant bevis i løsningen af denne sag, skriver dommeren ifølge Financial Times.

I en lignende sag om håndteringen af AIG er Feds afdeling i New York blevet frikendt for at have brudt sin tillidsforpligtelse til aktionærerne, da AIG's kollaps blev afværget.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen