Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

BBC forudsiger: Briter stemmer sig ud af EU

BRITAIN-EU-POLITICS-VOTE-BREXIT
Foto:

Et flertal af briterne ser ud til at være på vej til at stemme Storbritannien ud af EU. Tv-stationerne BBC, Sky News og ITV News oplyser fredag morgen, at de forudsiger, at et flertal har stemt "leave".

Det betyder, at Storbritannien er på vej ud af EU-samarbejdet.

Med resultater fra cirka 300 ud af de 382 valgdistrikter har "leave"-siden fået cirka 51,5 procent af de afgivne stemmer mod "remain"-sidens 48,3 procent ifølge BBC.

Det svarer til et forspring på over 700.000 stemmer til den side, der ønsker at forlade det europæiske samarbejde.

Over store dele af Storbritannien har et flertal af indbyggerne stemt for at droppe EU-samarbejdet.

I kredsene i de store byer er der fortsat et flertal, der ønsker at blive i EU de fleste steder, men føringen i byer som for eksempel Liverpool er ikke så markant, som det var forventet.

I Sheffield var det forventet, at et flertal ville stemme "remain", men det er overraskende endt med, at tilhængere af et britisk exit - det såkaldt brexit - vinder en snæver sejr.

Flere kredse i den britiske hovedstad, London, mangler fortsat at blive talt op, men at dømme ud fra finansmarkedernes reaktion i Asien tyder meget på, at briterne stemmer sig ud.

Det britiske pund er faldet til det laveste niveau siden 1985 ifølge Bloomberg.

Lederen af det EU-skeptiske parti Ukip, Nigel Farage, har ved femtiden fredag morgen holdt noget, der til forveksling mindede om en sejrstale til partimedlemmer.

- Lad 23. juni gå over i historien som vores uafhængighedsdag, siger han.

Tilhængere af et fortsat britisk EU-medlemskab har natten til fredag været meget tavse.

Premierminister David Cameron, der har opfordret briterne til at stemme "remain" forventes først at sige noget ud på morgenen.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen