Berlingske Business

Atomaftale åbner for lavere priser på olie og benzin

Gas flares from an oil production platform at the Soroush oil fi
Foto:

Den historiske aftale mellem stormagterne og Iran om landets omstridte atomprogram, kan blive begyndelsen på et dyk i oliepriserne.

Stormagterne USA, Rusland, Kina, Frankrig, Tyskland og Storbritannien blev natten til søndag enige om en aftale med Iran om landets omstridte atomprogram. Det kan få positive konsekvenser for olieprisen, vurderer økonom Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank.

Til gengæld for begrænsningerne mod Irans atomprogram, er det aftalt, at der ikke vil blive indført nye sanktioner mod Irans eksport af olie, og at landet kan få lov at fastholde olieeksporten på det nuværende niveau. Aftalen løber i seks måneder, mens der arbejdes hen imod en endelig aftale.

Den nye atomaftale indeholder ikke nogen betydelig lempelse af sanktionerne mod Irans olieeksport, men aftalen giver Iran mulighed for at fastholde eksporten på omkring 1 million tønder om dagen.

"At Irans olieeksport ikke længere falder vil alt andet lige betyde en lavere oliepris, om end den direkte effekt vil være lille. Vigtigere vil det være, at der nu formentlig vil blive opbygget en forventning om, at parterne indenfor de kommende seks måneder vil nå frem til en endelig aftale om Irans atomprogram, som formentlig vil give Iran mulighed for at vende tilbage til det globale oliemarked. Det vil i sig selv kunne sende prisen nedad," skriver Jens Nærvig Pedersen.

Han tror, at olieprisen kan dykke fra det nuværende niveau på omkring 111 dollar pr tønde til under 100 dollar, hvis Iran indenfor de kommende seks måneder får lov at vende tilbage til det globale oliemarked.

Irans olieeksport er faldet markant, siden EU og USA strammede sanktionerne mod landets handel med olie sidste år. I øjeblikket eksporterer Iran omkring 1 million tønder olie om dagen – primært til Asien. Det er 60 procent mindre end før sanktionerne blevet strammet sidste år, hvor landets olieeksport lå på omkring 2,5 million tønder om dagen. 

Et dyk i olieprisen kan dog blive begrænset, hvis Saudi Arabienl tilpasser sin produktion, som det er set tidligere, når der har være store bevægelser i den global oliemarkedsbalance.

"En lavere oliepris vil gavne forbrugerne herhjemme. Det vil betyde, at benzinudgifterne og varmeregningen vil blive mindre, og der vil blive flere penge at bruge på andre ting. Forbrugernes købekraft vil således blive styrket, og det kan få en positiv effekt på privatforbruget. Derudover så vil et olieprisfald holde inflationen lav, hvilket vil holde renterne lave," lyder det fra Danske Bank-økonomen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen