Berlingske Business

Arla-konkurrent ramt af giftskandale

CHINA-HEALTH-FONTERRA
Foto:

Det danske mejeriselskab, Arlas største konkurrent, den new zealandske mejerigigant Fonterra, er blevet ramt af en alvorlig giftsag, der blandt andet også har ramt Coca-Cola og det tidligere ØK-selskab, Dumex.

Den new zealandske mejerigigant Fonterra har fået en alvorlig giftsag på halsen, efter at det lørdag kom frem, at der er fundet bakterier, der kan føre til botulisme - eller pølseforgiftning, i nogle af selskabets mejeriprodukter. Bakterier som i værste fald kan være dødelige. Det skriver de internationale nyhedsbureauer Reuters og Bloomberg.

Fonterra har fundet tre partier med valleprodukter, som bruges i modermælkserstatning og sportsdrikke, med den giftige bakterie Clostridium botulinum, der kan føre til butolisme.

Der er indtil videre ikke rapporteret om sygdomstilfælde som følge af den inficerede valle, men de kinesiske myndigheder har søndag stoppet for al import af mælkepulver fra New Zealand. I første kvartal 2013 kom hele 95 procent af Kinas mælkepulverimport fra New Zealand.

Det inficerede valleproteinkoncentrat er også eksporteret til Australien, Malaysia, Saudi Arabien, Thailand og Vietnam. Men også Rusland har sat en stopper for import af Fonterras mælkeprodukter.

Fonterras store kunder tæller blandt andre Coca-Cola i Kina og det tidligere ØK-selskab, Dumex Baby Food i Shanghai, der producerer mælkepulver og i dag er ejet af den internationale fødevarekoncern Danone.

Coca-Cola i Kina oplyser, at det har brugt 25 kilo af Fonterras valleprotein i noget af sin mælkejuice, Minute Maid Pulpy Milky. Men disse partier vil blive tilbagekaldt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen