Berlingske Business

Appelret skal høre argumenter imod Trumps indrejseforbud

RB PLUS Trump kalder føderal dommer for latterlig
Donald Trump indførte 27. januar et midlertidigt indrejseforbud mod borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen. Samtidig udelukkede han syriske flygtninge på ubestemt tid. Foto:

Appelretten i San Francisco har planlagt en høring i sagen om præsident Donald Trumps omstridte indrejseforbud tirsdag klokken 15 lokal tid. Det svarer til midnat mellem tirsdag og onsdag dansk tid.

Tre føderale dommere skal således tirsdag høre argumenterne imod Donald Trumps indrejseforbud for at tage stilling til dets skæbne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indrejseforbuddet har været suspenderet siden fredag, hvor en dommer i Seattle i delstaten Washington beordrede et midlertidigt og landsdækkende stop for Trumps kontroversielle foranstaltning.

US-POLITICS-TRUMP

Tirsdagens høring forventes at vare i flere timer og skal ifølge CNN gennemføres over telefon.

Statsadvokater fra delstaterne Washington og Minnesota har udfordret indrejseforbuddet og mener, at det skal ophæves permanent, fordi dekretet har "udløst kaos".

I San Francisco har flere store teknologivirksomheder meldt deres støtte til de kræfter, der forsøger at få ophævet forbuddet.

Trumps administration skulle inden mandag aften lokal tid aflevere et skriftligt forsvar for indrejseforbuddet til appelretten.

US-TRUMP-HOLDS-SUMMIT-WITH-TECHNOLOGY-INDUSTRY-LEADERS

Appelretten i San Francisco har ifølge CNN ry for at være en af de mest liberale domstole i USA. Uanset hvad resultatet af høringen bliver, forventes det ifølge CNN, at næste skridt i det retlige opgør bliver den amerikanske højesteret.

I mellemtiden forsvarer det amerikanske justitsministerium indrejseforbuddet.

Samtidig hævder ministeriet, at den føderale domstol i Seattle begik en fejl, da den suspenderede loven fredag.

»Præsidentens dekret er en retmæssig udøvelse af præsidentens beføjelser over indvandrere, der kommer ind i USA,« står der ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse, der er indleveret til appelretten.

RB PLUS Trump kalder føderal dommer for latterlig

Donald Trump indførte 27. januar et midlertidigt indrejseforbud mod borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen. Samtidig udelukkede han syriske flygtninge på ubestemt tid.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen