Berlingske Business

Analytikere: Optrappet toldstrid vil gøre ondt på Mærsk

Mærsk vil blive ramt af handelskrig
Den optrappede handelskrig mellem USA og Kina vil gøre ondt på Mærsks bundlinje, lyder det fra analytikere. Arkivfoto PATRIK STOLLARZ/Scanpix 2018 Foto:

Den nuværende toldstrid mellem USA og Kina får ikke store økonomiske konsekvenser for A.P. Møller-Mærsk, men hvis det udvikler sig til en global handelskrig, vil det gøre ondt på selskabets indtjening.

Sådan lyder vurderingen fra flere aktieanalytikere, efter at Kina onsdag har varslet told på mere end 100 varer fra USA som et modsvar fra Trump-regeringen, der tirsdag annoncerede told på 1300 kinesiske varer.

- Mærsk har et vidtforgrenet netværk og har heldigvis indtjening på mange forskellige ruter, så at man taber noget volumen på ruterne mellem Kina og USA, vælter ikke læsset i sig selv.

- Men hvis det griber om sig og bremser den økonomiske vækst på globalt plan, så er Mærsk fanget i den cyklus, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

CHINA

 

Markedet er sårbart

Han peger på, at containerrederierne gennem mange år har haft vanskeligt ved at tjene penge, fordi der har været for mange skibe på havene.

- Vi er stadig i en situation med rigelig kapacitet, hvor der samtidig kommer mange nye skabe i søen, så man er virkelig afhængig af en stærk efterspørgsel. Hvis den begynder at løje af, så får man lynhurtigt en situation med massivt pres på fragtraterne, hvilket vil betyde betydelige tab for alle containerrederier, siger Morten Imsgard.

Containerfragt sikrer smalt transportoverskud hos Mærsk

Hos Alm. Brand Bank vurderer aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen også, at konflikten skal udvikle sig yderligere - for eksempel ved at EU-landene bliver inddraget - hvis det for alvor skal ramme Mærsk.

Han nævner, at den amerikanske told primært er rettet mod industrivirksomheder - herunder blandt andet kabler og delkomponenter til vindmøller.

- Mange af de varegrupper, som USA har på sin liste, skal sandsynligvis stadig importeres, fordi det er svært at forestille sig, at der bliver opbygget nye industrier, siger Michael Friis Jørgensen.

- Så der vil stadig blive flyttet varer, men det er mere spørgsmålet om hvor fra og på hvilke ruter, siger han.

Morten Imsgard fra Sydbank vurderer, at Mærsk og konkurrenterne umuligt kan undvige toldstriden, hvis den udvikler sig yderligere.

- Containerindustrien bliver fanget som gidsel i en sådan handelskrig, og det er stort set umuligt at lægge sig i læ nogle steder, hvis det eskalerer, siger Morten Imsgard.

US-DIPLOMACY-BALTICS

Mærsk følger situationen tæt

Mærsk vil ikke udtale sig om de specifikke konsekvenser af den optrappede strid, men holder skarpt øje med situationen. Rederiet Maersk Line har over 600 containerskibe, der sejler fragt verden over.

- At flytte sig væk fra et åbent, regelbaseret system for verdenshandlen vil have negative effekter for den økonomiske aktivitet i industrier og lande, der er afhængige af verdenshandel.

- Vi advarer imod alle udviklinger i den retning og opfordrer politiske beslutningstagere til at træffe fornuftige beslutninger, skriver Maersk Line i en skriftlig kommentar.

Ifølge Mærsk står fragt over Stillehavet for 16 pct. af klodens containerfragt.

- Tiltag, der restringerer verdenshandlen, vil mindske handelsvolumenerne, skriver Maersk Line.

Mærsk B-aktien falder med 1,5 pct. onsdag middag til 9158 kr. I år er aktien samlet faldet med 15,5 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen