Berlingske Business

Amerikanske aktier fik stærk afslutning på ugen

478422685.jpg

De amerikanske aktier sluttede ugen af med fine stigninger fredag.

Det til trods for, at der er rigeligt at bekymre sig om. Fredag stillede den navnkundige investor Warren Buffett sig dog op på podiet og viste vejen for investorerne ved at fortælle om endnu et stort sats i Apple-aktien.

Det sendte Apple i rekord og lagde grunden for en meget positiv stemning, som sendte de tre toneangivende amerikanske aktieindeks til vejrs.

S&P 500-indekset steg på den baggrund med 1,3 pct., mens Nasdaq gik op med 1,7 pct., og Dow Jones-indekset lukkede med et plus på 1,4 pct.

Mandag morgen fortsætter stigningerne i futuresmarkedet. Her ligger S&P og Dow Jones futurerne med et plus på 0,3 pct., mens Nasdaq-futuren stiger 0,7 pct.

»Aktiemarkedet i USA går op, fordi patrioten Warren Buffett er trådt i karakter. Midt i tvivlen har han besluttet sig for at købe op der, hvor investorerne har været mest skeptiske nemlig i teknologisektoren. Når et ikon som Buffett går ud og køber op i en aktie som Apple, der er ejet af så mange amerikanere, så har det en effekt,« siger seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, til Ritzau Finans, og sammenligner Apples effekt på de amerikanske aktier med Novo Nordisks indflydelse på det danske marked.

Han peger samtidig på, at markedet også blev hjulpet af fire andre forhold fredag. Der var forsonende toner i forhandlingerne mellem USA og Kina om samhandelen mellem de to lande, olieprisen gik lidt op, der var ingen store rentebevægelser, og fredagens jobrapport var acceptabel.

»Det giver en sneboldeffekt. At markedet torsdag også afviste et ganske stort fald og alligevel lukkede omkring neutralt niveau, viser også aktiernes styrke.«

Torsdag formiddag var både S&P 500 og Dow Jones nede med cirka 1,6 pct., og de brød ned gennem det for mange handlere vigtige 200-dages snit. Alligevel vendte aktierne rundt ud på eftermiddagen.

APPLE I REKORD

Fredag kom det frem, at den navnkundige investor Warren Buffett, som i perioder har været udpeget til verdens rigeste mand, har købt 75 mio. aktier i Apple i løbet af første kvartal. Mens investorerne på Wall Street har haft en vis lunken tilgang til Apple, inden selskabet fremlagde den seneste kvartalsrapport, købte Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway, altså yderligere op som supplement til de 165,3 mio. aktier, som Berkshire allerede ejede ved afslutningen af 2017.

»Det er et utroligt selskab. Hvis man ser på Apple, tror jeg, det tjener næsten dobbelt så meget som det næstmest rentable selskab i USA,« siger Warren Buffett ifølge CNBC.

75 mio. aktier i Apple købt hen over første kvartal vil ifølge Bloomberg News have kostet den nette sum af 11 til 14 mia. dollar.

Apples aktie steg fredag med 3,9 pct. til 183,83, og undervejs var den oppe i ny rekord i 184,25 dollar. Aktien er dermed steget mere end 13 pct. siden sidste fredag.

GRØNT OVERALT

Den positive stemning løftede markedet over en bred kam, og der var rene plusser ud for alle sektorerne i S&P 500-indekset.

Bedst gik det for teknologiselskaberne, som sluttede 2,0 pct. højere, men det gik også godt i forbrugerrelaterede aktier, som steg 1,4 pct. som sektor, mens råvaresektoren fulgte efter med 1,3 pct.

Blandt øvrige aktier var det værd at bemærke, at Kraft Heinz gik op med 5,7 pct., og Quallcomm steg 3,9 pct. Der var også comeback til engrosvirksomheden inden for medicialudstyr og medicin, Cardinal Health, som steg 4,3 pct. efter en nedtur torsdag på 21,4 pct., da selskabet skuffede med sit regnskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen