Berlingske Business

Amerikanerne betaler dyrt for deres medicin

14BUSAmerikanerne-betaler--.jpg
Amerikanerne synes, at medicinpriserne er for høje – men samtidig ønsker de ikke, at staten skal forhandle priserne. Derfor betaler amerikanerne i realiteten hovedparten af medicinalindustriens fortjeneste. Arkivfoto: David Leth Williams

Amerikanerne forhandler sjældent med medicinalfirmaerne, og derfor betaler de op til tre gange så meget for deres medicin, som europæerne gør.

Nu er det gået op for amerikanerne. Medicin er dyrt i USA. Alt for dyrt og koster ofte det tredobbelte af, hvad europæerne betaler.

En undersøgelse, som The Wall Street Journal for nylig har lavet, viser, at amerikanerne i 93 procent af tilfældene betaler langt mere for medicin, end nordmændene gør. Og der er bare ikke noget at gøre ved det, konkluderer avisen. For i de fleste europæiske lande og i Canada står staterne for forhandlingerne med medicinindustrien. »De er langt mere magtfulde end de tusinder af mere eller mindre private virksomheder, der forhandler i USA på forbrugernes vegne«, skriver avisen.

ef

Men kan det virkelig passe, at en supermagt som USA ikke stiller spørgsmålstegn ved medicinalvirksomhedernes priser? Nej, ikke fra centralt hold. Den største spiller på markedet, Medicare, må pr. lov ikke forhandle om priserne med medicinalindustrien. Derfor er det op til mindre forsikringsselskaber, private læger og andre at forhandle. Og de har ikke den samme forhandlingskraft, som f.eks. den norske regering har, som sætter hårdt ind på at få dokumentation for, at et nyt præparat virkelig er bedre end det gamle. Nordmændene hopper ikke så hurtigt på den nye medicin, som amerikanerne gør det.

Det chokerer de amerikanske forbrugere, at forhandlingerne ikke er samlet i nogle få, store forsikringsselskaber, delstatsregeringer eller sammenslutninger af hospitaler. For det er virkelig mange penge, det drejer sig om, og for forbrugerne, der er blevet konfronteret med prisforskellene i USA og f.eks. Canada, er det et chok, at det amerikanske system ikke er mere effektivt til at forhandle priserne ned.

09BUSKEYSTONE-XL-PIPELINE.jpg

USA betaler hovedparten af medicinalindustriens fortjeneste. Derfor er det i realiteten amerikanerne, der betaler for den forskning i ny medicin, der sker på verdensplan. For USA har virkelig mange medicinal- virksomheder, og når der ikke bliver stillet ret mange spørgsmål til prisen på ny medicin, så er virksomhederne også mere indstillede på at udvikle nye medicintyper, som resten af verden får glæde af.

Men denne »godgørenhed« beroliger ikke den menige amerikaner, der må punge ud med store summer til blodtryks- eller astmamedicin. De, der bor tæt på Canada, tager der op for at købe ind. Resten protesterer, men kun til en vis grænse. For hvis man spørger amerikanerne, om priserne er for høje, så siger de ja. Men hvis man spørger dem, om de vil have, at staten fastsætter priserne i en forhandling med medicinindustrien, så siger de nej. De vil have valgmuligheden for at få den bedste og den nyeste medicin inden for deres sygdomme, og det skal staten ikke blande sig i. Det er en sag mellem dem og som regel det forsikringsselskab, de nu engang har, hvis man har et.

05BUS42-77536444.jpg

Medicinalindustrien har ikke været langsom med at melde ud, at hvis amerikanerne forhandlede lige så hårdt om priserne som europæerne og canadierne, så ville udgifterne til forskningen blive sat ned. »Betaler amerikanerne for, at europæerne kan få bedre og billig medicin,« spørger avisen. Og svaret kan man selv gætte sig til. Et rungende ja: Amerikanerne betaler for, at vi kan få den nyeste medicin til spotpriser.

Men med til billedet hører også, at de amerikanske medicinalvirksomheder på grund af konkurrencen annoncerer benhårdt for deres produkter, hvilket ikke er tilladt i Europa. Ofte også med direkte angreb mod konkurrenterne. Så medicinalvirksom-hederne bruger ikke bare penge på at udvikle nye produkter. Men også for at fastholde et image i befolkningen.

28BUSUSA-VOLKSWAGEN.jpg

For det er ikke kun medicinpriserne, der til en vis grad vækker irritation hos amerikanerne. Det er også uigennemskueligheden i prissystemerne, der går igen også i hospitalsverdenen, hvor operationerne koster meget forskelligt, afhængig af hvor godt et ry hospitalerne har.

Og når man har været igennem en dyr operation, så får den læge, man har, besked på, hvilken medicin man skal have som opfølgning. Og hvis man har et godt forsikringsselskab, og man har betalt store summer i årevis, så er der sjældent problemer med det. Men hvis ikke man har en god forsikring, så bliver man konfronteret med prisen. Og så vækker det betydelig opsigt, at den medicin, man skal have, koster en tredjedel i Norge og Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen