Berlingske Business

Amerikaner tiltalt for snyd for 600 millioner i pyramidespil

IRAN-POLITICS-CURRENCY
   Foto:

En forretningsmand fra Mississippi har stjålet over 616 millioner kroner fra investorer, mener anklagerne.

En forretningsmand fra den amerikanske delstat Mississippi er anklaget for at have snydt flere end 250 investorer for over 100 millioner dollar - eller godt 616 millioner kroner - i et pyramidespil, der lovede hurtige overskud på ikkeeksisterende forretninger.

Anklagen mod Arthur Lamar Adams fra byen Jackson blev indgivet tirsdag. Hans advokat, John Collette, fortæller, at Adams samarbejder med myndighederne, og at han sandsynligvis vil erklære sig skyldig.

Dommer Linda Andersen løslod den 58-årige forretningsmand for en kaution på 25.000 dollar - knap 155.000 kroner. Dog har Adams fået besked på ikke at forlade sit hjem, mens han venter på det næste retsmøde i sagen.

Arthur Lamar Adams risikerer op til 70 års fængsel og op mod 1,5 millioner dollar i bøder, hvis han bliver dømt skyldig i føderalt bedrageri og banksvindel.

MobilePayy

Anklagerne i sagen mener, at Adams i perioden fra 2011 til sidste måned fortalte investorer, at han havde købt rettighederne til at fælde træer billigt på private landområder og videresælge dem til savværker for en højere pris.

Samtidig inviterede han folk til at låne penge til virksomheden Madison Timber Properties samt tilknyttede selskaber for at hjælpe med at finansiere indkøbene af tømmeret.

Adams garanterede tilbagebetalinger i månedlige rater over 12 eller 13 måneder, mod at investorerne skulle betale 12 eller 13 procent i renter.

Den 58-årige forretningsmand præsenterede desuden investorerne for falske dokumenter, mener anklagemyndigheden.

»Madison Timber Properties ejede ikke tømmerrettighederne på de jordpakker, der er beskrevet i dokumenterne,« står der i anklageskriftet.

Adams er også anklaget for at betale provision til folk, der rekrutterede nye investorer.

20BUSFredrik-Grothe-Eberhar.jpg

Det er blandt andet FBI, der har været med til at efterforske sagen mod Arthur Lamar Adams.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen