Berlingske Business

Aflytningsskandale giver USA økonomiske tæsk

15BUSeuropa.jpg
NSA, Geheimdienst, Abhˆren, Spionage

Afsløringerne af massiv amerikansk overvågning truer USAs greb om Internettet og vil ramme internetgiganterne hårdt, når stadig flere lande begynder at sætte hegn op for at beskytte sig selv og alle data mod aflytning og industrispionage.

De mange raslende skeletter i den amerikanske efterretningstjeneste NSAs lange væg af skabe er ved at splitte Internet op og udfordrer USAs greb om styringen af det verdensomspændende computernet, som trues af »balkanisering«, samtidig med at Europa overvejer begrænsninger i dataudvekslingen med USA og nu vil opbygge europæiske alternativer til de amerikanske nettjenester – noget, der kan koste giganterne markante tab.

Efterdønningerne af de stadig flere afsløringer af overvågningsskandalen breder sig i et hidtil uset tempo, og stadig flere lande arbejder på at sikre, at de kan holde internettrafikken inden for egne grænser eller egen region og dermed ændre fundamentalt på den måde, som Internet hidtil har fungeret på, i et forsøg på at beskytte sig mod amerikansk aflytning og overvågning. Samtidig vil det ramme især amerikanske teknologivirksomheder hårdt på det område, der ellers er udskreget som det helt store: »cloud computing« eller computerprogrammer og lagerplads, der kører over internetforbindelsen fra store, centrale servere i stedet for på den enkelte computer eller telefon.

Koster store markedsandele

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA har kørt i Bruxelles hele denne uge, og tilsyneladende er det lykkedes USA at holde spørgsmålet om databeskyttelse ude, selv om flere regeringer – heriblandt den tyske – og dele af Europaparlamentet har krævet det inddraget. EU og USA har verdens største bilaterale handelsforhold, som ifølge EU-Kommissionen udgør 40 procent af det globale, økonomiske udkomme.

De store nettjenesteleverandører som Google, Amazon og Microsoft står i dag for omkring 85 procent af verdensmarkedet. EU-Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan europæiske alternativer kan fremmes, gerne med oprettelsen af en rigtig »europæisk sky«, som skal sikre tilliden til at bruge nettjenester, som er afgørende vigtige for at give økonomien et spark fremad. Brancheforeningen Cloud Security Alliance anslår, at amerikanske netleverandører står til at miste op mod 26 milliarder euro – eller godt 20 procent af sin markedsandel uden for USA – frem til 2016 som følge af NSA-skandalen.

Vil skærme sig mod USA

Afsløringerne har fremprovokeret nye nationale tiltag for at holde nettrafikken væk fra USA og dermed fremme en mulig »balkanisering« – altså opsplitning – af nettet. Og det nye er, at også åbne lande i Vesten reagerer skarpt fordømmende og arbejder på at skærme sig mod amerikansk styring.

Med landets største teleselskab, Deutsche Telekom (32 procent ejet af den tyske stat), i spidsen arbejder Tyskland, som er Europas største marked, på at sikre, at data og kommunikation holdes i Tyskland, mens Schweiz’ svar på TDC, Swisscom, vil bygge en schweizisk netsky for at sikre, at vigtige og fortrolige data forbliver i alpelandet og dermed bedre kan beskyttes mod udenlandske efterretningstjenesters aflytning.

Et af verdens ti største mobilselskaber, norske Telenor, stoppede i denne uge den automatiske overflytning af virksomheders data til Microsofts Office 365-skytjeneste. I stedet sikrer Telenor nu, at alle data – heriblandt post – lagres i Norge, medmindre virksomhederne udtrykkeligt ønsker det anderledes.

Danish Internet Exchange Point, i daglig tale DIX, er Danmarks største internetkrydsfelt, hvor flertallet af de danske internetudbydere udveksler datatrafik. På de to knudepunkter i Lyngby og Ballerup sendes omkring 216 terabyte data i døgnet rundt blandt danske internetudbydere, mens anslået omkring to petabyte data – eller ti gange så meget – hvert døgn drøner ud i verden.

På en høring mandag i Europaparlamentet anbefalede en række eksperter at oprette en europæisk sky, hvor internetbrugernes privatliv sikres ved at holde alle data inden for EUs grænser. Samtidig blev parlamentet opfordret til at bruge sin magt til at genforhandle alle dataudleveringsaftaler med USA, f.eks. om flypassagerer og den store SWIFT-pengeoverførselsaftale.

»Dette stopper ikke cloud computing. Der er så mange fordele ved det, og der er nu ingen vej tilbage. Danske og europæiske organisationer kan ikke stoppe med f.eks. digital borgerservice.

Det mest sandsynlige er nok, at EU forbyder noget eller stiller særlige, strengere krav om datasikkerhed, som skal efterleves af udbyderne.

Det kan bremse det hele lidt, men den økonomiske gevinst ændres ikke mærkbart. Jeg kan ikke forestille mig en EU-sky, som man tvinger folk over på, men hvor man ikke har teknologierne til det.

Og aflytninger af telefoner m.m. har jo ikke noget at gøre med, hvor i verden datacentre ligger,« siger analysechef Anders Elbak fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Brasilien, som er et af verdens største telekommunikationsmarkeder, arbejder på at hasteindføre lovkrav om at tvinge store internetvirksomheder som Google og Facebook til at holde data om brasilianske brugere inden for landets grænser. Det sker, efter at præsident Dilma Rousseffs telefon og post er blevet overvåget af NSA. Samtidig strammes lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred.

Underminering af tilliden

NSA-afsløringerne dominerede på oktobermødet i FN-organet Internet Governance Forum på Bali i Indonesien, hvor flere end 1.000 repræsentanter fra regeringer sammen med førende eksperter fra 111 lande drøftede styringen af nettet. Her foreslog det svenske udenrigsministeriums repræsentant, Johan Hallenborg, at der indføres en ny styring, som skal beskytte folks digitale privatlivs fred og menneskerettighederne, samt at lovgivningen opretholdes.

Kort forinden havde den organisation, som reelt styrer hele nettets infrastruktur, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), sammen med en række andre Internet-nøglespillere som netstandardiseringsorganisationen World Wide Web Consortium (W3C), der er nettets elektroniske blikkenslagere, i en sjælden udtalelse udtrykt »stærk bekymring over undermineringen af tilliden og tiltroen til internetbrugerne globalt som følge af de nylige afsløringer af vidt udbredt monitorering og overvågning«.

Der er planer om at etablere alternative tele- og datakabler mellem BRIK-landene, hvoraf flere hører til verdens største økonomier, og dermed uden om USA. Søkablerne skal gå mellem Brasilien og Sydafrika, over Mauritius til Indien og videre til Singapore, Kina og ende i Vladivostok i det østligste Rusland.

Tyskland og Brasilien fremlagde sidste fredag i fællesskab en tekst i FN som reaktion på den massive overvågning. Den tysk-brasilianske tekst nævner ikke specifikt USA men kræver, at der tages de nødvendige skridt til at sikre mod overtrædelser af retten til privatliv, også i digital kommunikation, og at tvinge lande til at respektere deres forpligtelser i henhold til de internationale menneskerettigheder. Teksten ventes at vinde meget bred opbakning.

Kraftige advarsler

NSAs handlinger ødelægger det for virksomhederne, lyder det advarende i en leder i den indflydelsesrige finansavis Financial Times:

»Obamas regering er nødt til at handle for at stoppe denne proces. Den må give vestlige regeringer forsikringer om, at NSA bliver mere tilregnelig og transparent i sine operationer.

NSA er i øjeblikket i stand til at overvåge internettrafik, som går fra en europæer til en anden, simpelt hen fordi den passerer gennem amerikanske servere. USA må garantere, at der er grænser for dette. USA må også give forsikringer om, at NSA vil holde op med at underminere sikkerheden hos landets internetgiganter,« hed det i sidste uge med henvisning til de seneste afsløringer af, at NSA hemmeligt er brudt ind hos Yahoo og Google og kan aflytte den interne – ukrypterede – trafik mellem Yahoos og Googles egne datacentre.

Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, kaldte det »virkeligt skandaløst, at NSA kikker med mellem Googles datacentre, hvis det er sandt«, og har klaget til såvel NSA som til USAs præsident Barack Obama.

På en høring i Europaparlamentet i mandags afviste ledende folk fra Microsoft, Google og Facebook, at NSA eller andre myndigheder i verden har direkte eller uhæmmet adgang til deres servere. Og formanden for den amerikanske kongres’ komité for kriminalitet, terrorisme og indlandssikkerhed, republikaneren Jim Sensenbrenner slog fast, at »jeg håber, at vi har lært lektien, og at opsynet (med NSA, red.) vil blive langt kraftigere« med det nye lovforslag, »USA Freedom Act«, som skal sætte en stopper for NSAs masseindsamling af data.

Dansk Industris branchesamarbejde på IT- og teleområdet, ITEK, er bekymret for industrispionage og efterlyser også åbenhed oven på Forsvarets Efterretningstjenestes nye trusselsvurdering

»FEs risikovurdering fortæller kun den halve sandhed.

Der mangler nemlig en risikovurdering af, hvad der sker med danskernes trafik på internettet, når den kommer uden for Danmarks grænser. Hvem foretager overvågning af denne danske trafik i andre lande? Kan vi have tillid til at vores naboer, USA og andre ikke masseovervåger dansk trafik? Og hvis de gør det, kan vi så have tillid til, at de ikke bruger denne trafik imod danske interesser?« spørger ITEK.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen