Berlingske Business

200 år efter statsbankerotten

Napoleon
Statue af Napoleon. Foto:

I dag er det 200 år siden, at Danmark med et kongeligt pennestrøg fik ny valuta og opgav at betale sin gæld tilbage.

Udgifterne til krigen mod England tårnede sig op, indtægterne krympede, og ingen havde længere tillid til den danske statskasse, der ikke kunne betale, hvad den skyldte. 5. januar 1813 måtte Frederik VI erklære Danmark bankerot gennem en pengereform, der indførte en ny valuta og samtidig betød, at Danmark opgav at betale store dele af sin gæld.

Støtten til Napoleon i krigen mod England på kontinentet ramte dansk handel hårdt, og mens handelsflåden blev hærget af englænderne på verdenshavene, finansierede kongen sin krig ved at optage gæld og sætte seddelpressen på overarbejde. På få år steg pengemængden med 374 procent med dundrende inflation til følge, inden det kulminerede med den pengereform, der i dag er kendt som statsbankerotten. Året efter sluttede krigen med dansk nederlag, og kongeriget blev tvunget til at afstå Norge.

Med Napoleon i krig

Danmark havde gennem slutningen af 1700-tallet tjent styrtende på at fragte varer mellem stormagternes kolonier, ofte med den mægtige danske flåde som eskorte, hvilket gjorde briterne rasende. I 1807 havde England fået nok. Den britiske flåde belejrede og bombarderede København og kaprede hele den danske flåde for at sikre, at den ikke endte som Napoleons forlægede arm. Efter englændernes angreb tog Danmark endegyldigt Napoleons parti og blev trukket ind i krigen på kontinentet.

»Udgifterne til krigsførelsen var enorme, og Danmark blev nødt til at låne sig frem. Samtidig svigtede høsten i flere år under krigen, hvilket havde katastrofale følger for Norge, der var en del af riget dengang,« siger Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet.I løbet af få år blev udgifterne så store, at den danske statskasse måtte opgive at betale renter og afdrag på lån i udlandet. Den eneste mulighed var derfor at lade seddelpressen køre.»På det tidspunkt havde man ikke så god forståelse af sammenhængen mellem pengemængden og inflation, men man forstod i løbet af 1810 og 1811, at man måtte gribe radikalt til værks for at få stoppet den uholdbare situation,« siger han.Resultatet blev pengereformen, der blandt andet erstattede den daværende kurantdaler med rigsbankdaler og dermed barberede 90 procent af valutaens værdi. Samtidig blev al afbetaling på Danmarks gæld udskudt til minimum to år efter, at den igangværende krig sluttede. Et hovedpunkt var desuden oprettelsen af en delvist uafhængig Rigsbank, der fremover skulle stå for udstedelsen af dansk valuta.»Staten gik fallit, hvilket var et politisk nederlag for Danmark. Det lagde også grunden til en konflikt med Slesvig-Holsten, der følte, at Danmark havde ødelagt deres gode økonomi. Økonomisk set lagde det grunden for Nationalbanken og det moderne skattevæsen, da man indførte ejendomsskat,« siger Uffe Østergaard, professor i historie på Copenhagen Business School.Samtidig indførte man en deflationspolitik, der skulle genskabe tilliden til den danske valuta. Desværre ramte det de mange danskere, der havde lånt penge til at købe gårde efter landboreformen, hårdt. Sammenkoblet med en europæisk lavkonjunktur i 1820erne betød det, at den danske økonomi gik i tomgang i mere end 20 år, før de første private banker begyndte at låne ud og fik sat gang i væksten.

Hvad nu hvis?

Men hvad nu, hvis Danmark aldrig var blevet angrebet af England og gået med på Napo­leons krigseventyr? Hvad hvis Danmark havde været neutral?

»I så fald var vi nok fortsat som en merkantil og maritimt orienteret nation. Dansk erhvervsliv ville formodentlig se meget anderledes ud. Landbruget ville fylde mindre, og vi ville have flere store handelsvirksomheder på samme måde, som Holland har. Industrialiseringen ville formodentlig også være mere markant, fordi vi ville have adgang til Norges jernmalm og tømmer,« siger Uffe Østergaard.Uden tabet af Norge er det heller ikke sikkert, at Danmark senere ville udvikle det nationale mindreværdskompleks, der stadig i dag lægger en dæmper på danskernes interesse for internationalt samarbejde og integration. Hvis den danske handel på verdenshavene var fortsat i samme stil, ville det formodentlig betyde, at Danmark ville være mere internationalt orienteret, vurderer Michael Bregnsbo:»Kolonierne i Vestindien, Afrika og Indien begyndte at blive nedprioriteret eller afviklet efter nederlaget til England. Men i et alternativt scenarie er det ikke utænkeligt, at Danmark ville have haft flere kolonier, formodentlig i Asien. Afrika var på det tidspunkt primært slavehandel, hvilket var ulovligt i Danmark.«Selv hvis Danmark ikke havde tabt Norge i 1814, ville broderlandet mod nord formodentlig have revet sig løs før eller siden, vurderer Michael Bregnsbo.Omvendt i Uffe Øster­gaards tankespil, hvor Danmark-Norge udgør en mellemstor magt i Nordeuropa, der i en alliance med England muligvis kunne have forhindret Tysklands samling i 1871.Men det er naturligvis alt sammen gætteri.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen