Berlingske Business
17:42

Tør du gamble med helbredet på rejsen til Amerika?

Forsikring
Husk at tegne sygeforsikring før udlandsrejsen. I USA kan udgiften til behandling løbe op i formuer. En banal operation koster hurtigt 100.000 kr. – og så er forsikringsudgiften jo en bagatel. (Foto: Scanpix)

Husk sygeforsikringen. Uanset hvor tit, det bliver sagt, glemmer danskerne det.

Det er egentligt utroligt, at man den ene gang efter den anden læser om danskere, der har »glemt« at sygeforsikre sig, når de foretager en rejse til udlandet. Det er ualmindeligt trist at læse om, når det en gang imellem går så galt, som det kan gå med alvorlig sygdom, død eller alvorlige kvæstelser efter en trafikulykke. Sådan noget kan ruinere folk, og alle kan blive syge på rejsen – unge som gamle.

Forleden havde jeg selv oplevelsen af at være i særdeles gode hænder, fordi ­sygdom ramte et nært familiemedlem på rejse. Jeg var taget til New Orleans for at høre jazz sammen med nære familiemedlemmer. Og en af dem blev syg med høj feber og måtte have lægehjælp. Heldigvis viste det sig, at det var en banalitet. En svag lungebetændelse med efterfølgende penicillinkur. Lægen, der aflagde et sygebesøg på vores hotel i New Orleans, var hurtigt til stede. Han var professionel og grundig og skrev regningen ud for besøget, der varede i cirka 40 minutter. 600 dollar. Dog en slags penge. Men trods alt en banalitet i forhold til, hvad det kunne koste, hvis der skulle en hospitalsindlæggelse til. Og forsikringen dækker. De 600 dollar bliver refunderet, og dermed er rejseforsikringens egentlig pris vel egentlig betalt ind flere gange.

Peter Nyholm

Min pointe er, at der desværre ifølge ­statistikkerne stadig er rigtig mange danskere, der ikke køber en rejseforsikring. Enten fordi de tror, at det behøver man ikke, eller fordi man håber på, at der ikke sker noget. Problemet er blot, at det lille beløb, det koster at tegne forsikringen, ikke alene er en god hjælp, hvis det alligevel sker. Det er også godt for pårørende at vide, at ens familiemedlemmer er fuldt forsikret, hvis der sker noget.

older couple watching sunset

Jeg oplever i mit job desværre ofte, at et eller andet går galt. Fordi jeg bor, hvor jeg bor, har jeg enkelte gange fået en forespørgsel fra læsere om, hvad de skal gøre, fordi et familiemedlem er kommet til skade i USA. Og som udlandschef for forskellige danske medier gennem 20 år har jeg måtte hente med­arbejdere ud af de mest besynderlige situationer, man kan forestille sig. Evakueringer fra krigszoner på grund af alvorlig sygdom, brækkede ben i denne verdens mest ubehagelige steder, blindtarmsbetændelse under krigen i Irak. Dertil mine egne oplevelser med danske rejseforsikringer i forbindelse med sygdom.

Jeg er blevet evakueret ud af Irak, da min far pludselig døde, mens jeg opholdt mig i det mest ufremkommelige sted nord for Tikrit i Irak på et tidspunkt, hvor der absolut ingen flyforbindelse var ind og ud af landet. Alligevel forelå der fra forsikringsselskabets side en evakueringsplan for mig, så jeg nåede hjem til begravelsen.

Ambulancer i Innsbruck bringer uheldige danskere til ambulanceflyet fra Europæiske Rejseforsikring, populært kaldet Knogle Ekspressen.

Min søn blev der også taget hånd om, da hans lunge uventet kollapsede i Jordan, og han måtte hasteopereres på et hospital i Amman. Dengang var han 22 år. Ikke alene blev han indlagt og opereret af områdets dygtigste lungekirurg. Familien blev også sendt derned for at være der, da han vågnede af narkosen.

Som nævnt har jeg haft en del medarbejdere, der er kommet alvorlig til skade. Og hver eneste gang – og uanset hvilket selskab det det har drejet sig om – har der været tale om en helt enestående professionel hjælp. Og det er sjældent, at man kan sige det om en hel branche.

Hjælpen er der lige fra det øjeblik, man ringer første gang og taler med en, der tager telefonen, til man bliver stillet videre til en sygeplejerske eller en læge i Danmark. Der er hele tiden en fornemmelse af, at man er i trygge hænder. Med hurtig hjælp til at finde det rigtige hospital, kontakten til områdets bedste læger. Og der bliver fulgt op med en løbende dialog ikke alene mellem en selv og lægerne i Danmark, men også mellem ­forsikringsselskabets læger og lægerne i udlandet.

Skiskole

Det er selvsagt ingen spøg at blive ramt af noget alvorligt i udlandet. De fleste steder bliver man ruineret, hvis ikke man har en forsikring. En indlæggelse i USA koster tusindvis af kroner hver eneste dag. En banal operation kan løbe op i langt over 100.000 kroner og – hvis det er alvorligt – millioner af kroner. Og i det tilfælde, at man efter et trafik­uheld skal lægges i koma, koster det alene på det bedste hospitaler i USA op mod 50.000 kroner i døgnet, hvis man skal tro det, der står i amerikanske aviser. Og priserne kan endda nå højere op, hvis man sendes til et at de store elitehospitaler.

Så ja, det er en irriterende faktor – det med sygeforsikringer. Og nogle vil måske gerne spare pengene. Men tro mig. Det kan ikke betale sig. Og hvis man ikke »gider« tegne den forsikring, fordi man ikke tror, at man bliver ramt af sygdom, så tegn den alligevel. For de pårørendes skyld. Det er dem, der ofte sidder med problemet, bekymringerne og sorgen, hvis det alligevel skulle gå galt.

tryg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen