Berlingske Business

Skiturister risikerer at stå uden forsikringsdækning

07INDRejseforsikring.jpg
Overskrift
Hans Jønsson er sammen med hustruen og et vennepar på vej til Thailand. Foto: Thomas Lekfeldt
 

Skiløbere kommer så ofte til skade, at de hos flere forsikringsselskaber må betale ekstra for at være dækket på ski. Personer, der kun har det blå sygesikringskort, risikerer enorme læge- og transportudgifter.

Hvis du brækker benet på din skiferie, skal du ikke nødvendigvis regne med hjælp, selv om du har tegnet en rejseforsikring. Det er nemlig langtfra alle rejseforsikringer, der dækker udgifterne til eksempelvis lægebehandling og transport, hvis du kommer til skade på ski.

Hos en række forsikringsselskaber skal kunderne være opmærksomme og selv tegne en ekstra dækning for at være dækket ved skisport. Det gælder blandt andre Topdanmark, hvor kunderne tidligere automatisk har haft skidækning, men hvor skientusiaster nu må betale mere for forsikringen, fordi de for ofte ender ferien på hospitalet.

rejse

»Vi har kunnet se, at de største udgifter, vi havde til behandling, var til folk, der stod på ski. Samtidig kunne vi se, at det var ca. ni ud af ti af vores kunder, som ikke står på ski. Når vi kan se, at udgifterne steg, og at det var i sammenhæng med skiferier, for det er dér, at privathospitalerne ligger, så valgte vi at skære skidækningen væk fra hoveddækningen, så de kunder, der står på ski, betaler lidt mere end de, der ikke står på ski. Det, synes vi, er mest fair,« siger Thomas Enna, underdirektør i Topdanmark.

Også Europæiske ERV, hvor kunderne ligeledes skal tilvælge skisport, har ændret på priserne, så kunder uden skidækning får en besparelse, mens skiløbere fremover skal betale mere. Hos selskaber som Gouda og Alm. Brand er skisport også tilvalg, mens Tryg, Codan og Gjensidige/Nykredit fortsat dækker det som standard.

07BUSNicole.jpg

En rejseforsikring er blevet ekstra vigtig, efter det gule sundhedskort pr. 1. august 2014 ikke længere dækker i udlandet. I stedet kan man bruge det blå EU-sygesikringskort, som giver ret til samme behandling, som borgerne har i det land, man rejser i.

Det kan betyde en dårligere behandling, end danskere er vant til. Og det betyder, at man alene kan behandles for sygdom og skader på offentlige hospitaler, hvilket kan blive et stort problem for skiløbere.

»På skisportssteder er der ofte kun privathospitaler. Så der vil ofte være en lang transport til et offentligt hospital, hvis man eksempelvis brækker benet. Den transport vil ofte være med helikopter, og det skal man selv betale, hvis man kun har det blå sygesikringskort. Men hvis man har en rejseforsikring, så har man ret til enten at blive behandlet på de privathospitaler, der er i området, eller at få betalt transporten til det offentlige hospital,« siger Tanja Frederiksen, pressetalsmand i Tryg.

15BUSbagside-bus.jpg

Hos Forbrugerrådet Tænk anbefaler seniorjurist Mads Mølgaard Braüner, at rejsende tjekker op på, hvordan de er dækket i forvejen via det blå sygesikringskort og eventuelle andre forsikringer og så eventuelt topper op med en rejseforsikring.

»Vi anbefaler altid, at man har en hjemrejseforsikring, for det er en af dem, som kan være rigtigt dyre. Særligt når man tager på skiferie. Hvis man selv skal betale for at komme hjem, kan man hurtigt komme af med 60.000-100.000 kr.,« siger han.

Han påpeger, at man skal være opmærksom på, at eksempelvis bagageforsinkelse er dækket af flyselskabet, og hvis bagagen helt forsvinder, er det dækket af ens indboforsikring. Derfor behøver mange måske kun enkelte tilvalgsdækninger for at være dækket tilstrækkeligt, siger han.

»Hvis det skal være rigtig nemt, kan man købe en årsrejseforsikring, for så dækker den, hver gang du tager på ferie, og du er sikret behandling på privathospitaler. Så hjælper forsikringsselskaberne med kontakt til læ-ger, lægger penge ud til operationer og så videre. Efter det gule sygesikringskort ikke længere dækker, står man lidt alene, hvis man ikke har et forsikringsselskab, der kan hjælpe,« siger Mads Mølgaard Braüner.

Tidligere har danskerne via det offentlige kunnet kontakte en alarmcentral og få hjælp, men den er blevet nedlagt ved ændringen 1. august.

»Det vil sige, at man ikke længere har mulighed for at ringe et sted hen for at få hjælp på dansk, som vi var vant til. Man skal selv finde ud af det i det enkelte land, og det kan jo godt være lidt mere besværligt end i Danmark. Og i hvert fald på et andet serviceniveau,« siger Thomas Enna.

TIL BT - Bilvask til BT2

En anden væsentlig forsikring for skiløbere er en indboforsikring, da den har en ansvarsforsikring inkluderet. Hvis man med høj fart kommer ned ad skiløjpen og rammer ind i en person, kan man hurtigt blive erstatningsansvarlig, og det kan være meget dyrt.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er det et stort problem, især hos unge der ikke har tegnet en indboforsikring. Næsten en tredjedel af unge mellem 21 og 25 år har ingen indboforsikring, siger Forsikring & Pension, hvilket kan få store konsekvenser.

»Når der sker ulykker og uheld på skipisterne, bliver der rejst mange erstatningssager ved de lokale domstole i Frankrig, Østrig, Schweiz, Tyskland og Italien. Især bliver der slået hårdt ned, hvis man har udvist grov uagtsomhed og overtrådt de såkaldte FIS-regler. FIS-reglerne er et regelsæt for god opførsel på ski udgivet af det internationale skiforbund. Det er disse regler, som politiet bruger under afhøringer, og som domstolene dømmer efter,« oplyser Forsikring & Pension.

TopDanmark

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen