Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Sådan kan du spare penge på dine forsikringer

Smartphone with broken screen
Foto: Iris/Scanpix Foto:

For langt de fleste er der penge at spare, hvis man skifter forsikringsselskab eller forhandler med sit nuværende selskab.

Det er ikke kun på loppemarkeder, at man skal have lommeregneren frem og prutte om prisen for at forhandle sig til et bedre køb. Det gælder også i forhold til forsikringer.

Men når først indboforsikringen, bilforsikringen eller ulykkesforsikring er tegnet, er det kun godt hver tredje dansker, der efterfølgende giver deres forsikringsaftaler et serviceeftersyn.

Bus kører galt i Aarhus: 28 sendt på skadestuen

Det bør man som forbruger dog blive meget bedre til, for det kan i langt de fleste tilfælde godt betale sig.

Mere end ni ud af 10 danskere, der skiftede forsikringsselskab i forhold til deres indboforsikring, fik en bedre pris eller aftale ud af skiftet.

Det viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Ligeledes fik tæt på otte ud af 10, der forhandlede med deres forsikringsselskab, en bedre eller billigere aftale på deres indboforsikring.

Til BT: X- faktor biluheld

Det samme mønster gør sig også gældende, når det kommer til bilforsikringer, siger Niels Enemærke, kontorchef Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Der tegner sig et tydeligt billede af at langt de fleste forbrugere, der enten skifter forsikringsselskab eller forhandler forsikringer med eksisterende udbyder, får noget ud af det«, siger Niels Enemærke.

Det er derfor en god idé, at man en gang i mellem giver sine forsikringer et servicetjek, fordi man ellers kan komme til at snyde sig selv rent økonomisk, da der kan være store forskelle på priserne og produkterne.

»Det er altid sundt at sikre sig, at man får en konkurrencedygtig pris. Det kan nemlig sagtens være, at markedet har udviklet sig på en måde, så man kan få en billigere pris i dag end for to eller tre år siden«, siger Niels Enemærke.

Forsikring

Hos Findforsikring.dk, der gratis hjælper danskerne med at indhente tilbud på forsikringer, sparede deres brugere i 2015 i gennemsnit 2419 kroner ved at skifte selskab.

Det fortæller Kasper Kjems, marketing manager i Findforsikring.dk.

»For at kunne få det bedste udgangspunkt for en succesfuld forhandling eller forsikringsskifte, er det vigtigt, at man som forbruger får afdækket sine behov»,siger Kasper Kjems.

Herefter skal man sørge for at indhente tilbud hos de forskellige forsikringsselskaber, så man kan sammenligne priser og produkter og finde det bedste tilbud.

Der er også vigtigt, at man i selve forhandlingssituationen får skabt en konkurrencesituation, så forsikringsselskaberne ved, at man forhandler med andre.

»Gør man det, bliver tilbuddene ofte også bedre og skarpere, lige som der er en tendens til, at der bliver givet flere rabatter«, siger Kasper Kjems.

Trygforsikring

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen