Berlingske Business

Forsikrings-selskaber efter Gorm-storm: »Om vi er ude i en Allan, tør vi ikke sige«

Stormen Gorm
Morgenen efter Stormen Gorm. Et stillads på C.F. Richs vej på Frederiksberg har ikke kunnet holde til stormen. Foto:

Landets forsikringsselskaber kæmper lige nu at få et overblik over omfanget af stormen Gorm.

Blot i løbet af de seneste timer har to af landets største forsikringsselskaber Tryg og Codan modtaget over 450 anmeldelser efter stormen Gorm, der søndag aften og natten til mandag hærgede dele af Danmark.

Gorm


Selvom anmeldelserne fortsat tikker ind, forsøger forsikringsselskaberne nu at gøre status over ødelæggelserne.

»Vi er lige nu på den anden side af 300 anmeldelser. Vi forventer at få travlt på telefonerne, når folk for alvor er stået op og kommet udenfor for at få et overblik over skaderne. I de tidligere morgentimer er der allerede sket rigtig meget på telefonerne, og vi har sat ekstra personale af til at svare vores kunder,« siger Susanne Lindhage, der er pressekontakt hos Tryg.

Hun forklarer, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvad omfanget af stormen bliver.

»Om vi er ude i en Allan, tør vi ikke at sige. I løbet af de kommende dage må det vise sig, hvor mange anmeldelser vi samlet får. Rent finansielt tror jeg, at det vil tage flere dage, før vi kan se, hvad vi havner op i,« siger Susanne Lindhage fra Tryg.

Hos forsikringsselskaberne tegner der sig samtidig et klart billede af, at stormen rent geografisk har gjort mest ondt på Midtjylland og Nordsjælland. Det er primært væltede træer, tagskader og nedstyrtede stilladser, som landets forsikringsselskaber har modtaget anmeldelser om, men i Codan forklarer man, at stormen Gorm har væltet usædvanligt mange drivhuse i forhold til tidligere storme.

I Codan har man indtil videre modtaget 150 anmeldelser om akutte skader, hvoraf 30 kategoriseres som værende alvorlige, fortæller Codans skadedirektør, Carsten Vraa-Hansen.

»Det tyder på, at det ikke er den mest alvorlige storm, vi har set. Jeg tror, at det er en funktion af, at stormen har ramt mere specifikt, og at vindstødene ikke har haft samme klassifikation, som vi har set ved tidligere stormskader,« siger han.

gorm

Alligevel mener også Carsten Vraa-Hansen, at det er for tidligt at gøre status over stormens fulde omfang.

»Vores erfaringer siger, at der typisk går en uge eller to, inden vi har et endeligt overblik. Det skyldes, at mange folk lige nu er på arbejde, og først skal ud til deres sommerhuse for at opdage skaderne. Men vi tror faktisk, at mediernes store bevågenhed omkring stormen betyder, at folk selv er blevet mere opmærksomme og bedre til at tage forholdsregler. Vi oplever, at kunderne generelt er blevet mere rolige og praktisk anlagte,« siger Carsten Vraa-Hansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen