Berlingske Business

Forbrugerrådet frygter højere priser efter Trygs kæmpekøb

tryg
Tryg Service Center i Lyngby. Foto:

Tryg har fredet Alka-kundernes priser i en periode, men Forbrugerrådet tror, at opkøbet af et af markedets billigste selskaber kommer til at gå ud over konkurrencen og dermed medføre højere priser til forsikringskunder.

Tryg har ganske vist lovet uændrede priser til Alkas kunder efter Trygs opkøb af Alka, som er et af de billigste forsikringsselskaber på markedet. Men aftalen gælder kun i en periode, og på langt sigt kommer opkøbet til at betyde dårligere konkurrence og dermed højere priser for forsikringskunderne, frygter Forbrugerrådet Tænk.

»Overordnet er vi bekymrede, når en spiller som Tryg køber et lavprisselskab som Alka. Test i Tænk Penge viser, at Alka ligger lavt på prisen sammenlignet med andre selskaber - også Tryg. Det betyder dermed, at en vigtig konkurrencemæssig spiller bliver opkøbt. Tryg siger så, at det ikke kommer til at betyde noget for kunderne. Men det er svært at forestille sig, at det på sigt ikke kommer til at betyde noget for kunderne og konkurrencen inden for forsikring,« siger forsikringsjurist Lea Markersen.

Alka er især for medlemmer af en række fagforbund, der ind til nu har ejet Alka, et billigt alternativ på forsikringsmarkedet. En kørsel gennem forsikringsbranchens eget prisværktøj, Forsikringsguiden.dk, viser, at Alka for en familie på fire i en villa i Brønshøj med en brugt familiebil har den billigste indboforsikring og bilforsikring på markedet - på bilen endda uden den rabat på 10 procent, som medlemsskabet af et af forbundende medfører.

aa

Især på bilforsikringer har Alka været en hård konkurrent for de øvrige selskaber. Og Alka indføre endda som det første selskab at installere en såkaldt »sort boks« i biler, der giver en yderligere rabat på 25 procent. Boksen kan ved en ulykke afsløre, om bilen kørte for hurtigt, ligesom GPSen i boksen hurtigt kan finde bilen efter et tyveri.

Men på trods af markant lavere priser i nogle selskaber flokkes kunderne ikke omkring dem, konstaterer Lea Markersen.

»Det er et område, hvor konkurrencen halter. Nogle undersøgelser viser godt nok, at konkurrencen er der. Vores test har dog løbende vist, at forsikringsbetingelserne for en række forsikringer er meget ens for selskaberne, og derfor kan det jo undre os, at der stadig er så mange kunder i de dyre selskaber. Det er en af grundene til, at vi stiller spørgsmålstegn ved om konkurrencen på området reelt er velfungerende. Vi hører fra forbrugerne, at forsikringsområdet er et lavinteresse-område, og at det samtidig er svært at navigere i,« siger hun.

Forbrugerrådets blad Tænk Penge vil fortsætte med at analysere området, lover hun.

»Dækningerne kan være forholdsvis ens, men der er væsentlige forskelle på priserne. Alle kunder skal være opmærksomme på, om de har de rigtige priser og de rigtige dækninger,« siger hun.

Mandag - Tryg/Morten Hübbe

På den korte bane kan Alkas kunder dog glæde sig over noget, der kommer til at ligne et decideret slagtilbud. Trygs koncernchef Morten Hübbe sagde i forbindelse med købet, at der er indgået en aftale med forbundene om, at de eksisterende produkter, priser og fordele fortsætter - og at Alkas kunder får adgang til medlemsbonus i Tryghedsgruppen, Trygs hovedaktionær, fremover.

»Jeg forstår godt bekymringen. Men selv med de fordelagtige priser forbundsmedlemmerne får, så er Alka i stand til at levere utroligt flotte resultater. Vi ser ikke noget behov for at ændre i priserne hos Alka. Vi har underskrevet den juridisk længst mulige aftale på fem år, og deri indgår også aftaler om at håndtere priserne fornuftigt for både forbundsmedlemmer og andre kunder. Der er ikke noget, som tyder på, at det er nødvendigt med prisstigninger,« siger Morten Hübbe,

Når Alkas kunder får samme mulighed for at få en årlig kontant bonus fra TryghedsGruppen, som Trygs kunder får i dag, betyder det, at de i 2017 ville have fået en bonus svarede til otte procent af kundernes præmiebetaling.

»I Tryghedsgruppen glæder vi os til at byde Alkas kunder velkommen i Trygfamilien, hvilket udover den årlige bonusudbetaling også betyder, at de fremover vil være med til at støtte hundredvis af tryghedsskabende aktiviteter som for eksempel hjertestartere og livreddere på de danske strande gennem TrygFonden,« skriver Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Tryghedsgruppen, i en meddelelse.

Men ifølge Mikkel Emil Jensen, analytiker hos Sydbank, har Forbrugerrådet Tænk ret i sin bekymring om stigende priser for de danske forsikringskunder.

»Man skal som kunde i Alka nok forvente, at priserne vil begynde at stige. Det skyldes, at Trygs afkastkrav er noget højere end Alkas. Til gengæld kan Tryg afbøde den stigning lidt gennem selskabets bonusmodel. Trygs kunder kan jo få otte procent tilbage af de præmier, de betaler årligt,« siger han.

108346709.jpg

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen