Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Stewardesser holder SAS-boss på pinebænken

18BUSRickard-Gustafson.jpg
SAS-topchef Rickard Gustafsons helt nødvendige aftale med 257 stewardesser og piloter om en ny lavprisoverenskomst er gået i hårdknude. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Forhandlingerne om at flytte en række medarbejdere fra SAS til datterselskabet Cimber er indstillet, og ingen nye møder er planlagt. Topchef i SAS, Rickard Gustafson, understreger, at han vil finde en løsning.

Stewardesserne i SAS er gået i tænkeboks, efter at de ikke har kunnet nå til enighed med ledelsen i det skandinaviske luftfartsselskab. SAS vil overflytte en række medarbejdere til et andet selskab med andre overenskomster. Det er et træk, som, topchef Rickard Gustafson over for Berlingske understreger, er vigtig for at kunne være konkurrencedygtig.

Forhandlingerne gik i gang i december, og siden har SAS og kabinepersonalets fagforening CAU jævnligt holdt møder. Men nu er parterne gået hver til sit, og foreløbig er der ikke planlagt yderligere forhandlinger, erfarer Berlingske.

»Siden sidste uge har forhandlingerne været indstillet, fordi parterne ikke kan blive enige. Det er vigtigt at understrege, at forhandlingerne ikke er brudt sammen, men er sat på pause,« siger en centralt placeret kilde.

Kabinefolk er rystet over SAS-udspil om Cimber 220 rengøringsfo

SAS ønsker at overføre 257 piloter og stewardesser til det nye og billigere datterselskab, der blev oprettet, efter at SAS har overtaget det tidligere danske flyselskab Cimber. Selskabet skal flyve med mindre maskiner på kortere distancer.

Sent tirsdag aften var der bestyrelsesmøde i CAU, hvor blandt andet strategien i forhandlingerne skulle diskuteres. CAU vil i øjeblikket ikke kommentere situationen eller hvorfor, parterne ikke kan blive enige.

Men Rickard Gustafson gør det klart, at der skal findes en aftale.

»Vi skal blive så effektive, som vi kan for at bevare vores konkurrencekraft. Men det er klart, at for den enkelte medarbejder er det svært, når man er i en stor forandringsproces, og det har jeg stor respekt for,« siger SAS-topchefen.

I dag har flere af de store, traditionelle luftfartsselskaber i Europa oprettet datterselskaber for at være mere konkurrencedygtige over for lavprisselskaber som Easyjet og Ryanair. Manøvren med at flytte de kortere ruter er sket for at bringe omkostningerne ned for at matche konkurrenternes lave priser.

Gustafson siger, at han er fortrøstningsfuld i forhold til at indgå en aftale.

»Jeg er overbevist om, at det ender med en god løsning,« siger SAS-chefen.

Cimber

De medarbejdere, som skal flytte til Cimber, har fået et brev fra SAS om, at de bliver rykket over til selskabet. Det har skabt utilfredshed blandt nogle, fordi de hellere vil blive i SAS.

»Det er der måske nogen, som gerne vil. Men Cimber er et datterselskab i SAS, og vi skal være offensive også i Cimber. Vi skal finde formlen for det her sammen med fagforeningerne,« siger Rickard Gustafson.

Planerne blev sat i gang, efter at SAS i december kom med et årsregnskab, hvor det fremgik, at luftfartsselskabet skal spare 1,6 mia. kr. frem mod 2017.

Overflytningen indebærer, at i alt 257 medarbejdere skifter til Cimber. Af dem er omkring 150 stewardesser. Piloterne har været mere positive over for ændringerne end stewardesserne, har Dansk Pilotforenings formand Niels Møller tidligere sagt til DR.

I første omgang bliver de ansatte på deres nuværende overenskomst, men de vil senere blive nødt til at acceptere forringede arbejdsvilkår, når de flyttes til Cimber. Cimbers overenskomster indeholder blandt andet færre løntrin og andre arbejdstidsregler end SAS’.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen