Berlingske Business

Her er ugens op- og nedture i erhvervslivet

Vindere
Foto:

Ugens vindere

Artiklen fortsætter under billedet
vv
CFO Anders Götzsche præsenterer Lundbecks årsregnskab. Foto : Søren Bidstrup

Meget godt klaret af en afløser

Hvordan skulle det nu gå, når »frelseren« sådan havde taget sit gode tøj og var rykket til Israel? Det er medicinalfirmaet Lundbeck, vi taler om – og den nu forhenværende topchef Kåre Schultz.

Efter år i langsomt hensygnende tilstand fik Kåre Schultz på kort tid vakt Lundbeck og ikke mindst overskud og aktiekurs til live igen. Så bekymringen var stor, da han sidste år gik til Teva, og man midlertidigt indsatte Lundbecks finansdirektør, Anders Götzsche, som afløser.

Der var ikke grund til bekymring, kan vi nu konstatere. For Anders Götzsche har netop afleveret et rekordhøjt halvårsregnskab for Lundbeck og slutter på toppen, kan man sige. For han afløses om kort tid af sydafrikanske Deborah Dunsire, der kan glæde sig til at begynde i en virksomhed i god form – og glæde sig til en af Danmarks mest attraktive lønpakker.

Bagved kan Anders Götzsche så glæde sig over veludført arbejde og måske overveje, om det snart er på tide, at han tager skridtet op til topchefniveau – sådan på en mere permanent basis.

Artiklen fortsætter under billedet
Camilla Holm Totalkredit
Camilla Holm, Totalkredit. Foto : PR-foto

Man kan vinde krigen, men taber måske freden

En tur i retten efterlader altid en vinder og en taber. Blandt denne uges retssager var én af de mere interessante. Ikke mindst for os boligejere.

For en flok utilfredse boligejere havde trukket realkreditselskabet Totalkredit i Østre Landsret, efter at selskabet pludseligt havde hævet bidragssatserne voldsomt. Det ville boligejerne ikke acceptere, og de mente ikke, at Totalkredit kunne begrunde de voldsomt stigende priser.

Heldigt for Totalkredit vandt selskabet over kunderne i retten. Det efterlader en naturligt tilfreds direktør i Totalkredit, Camilla Holm, som selvsagt var tilfreds med, at man havde retten på sin side, da man hævede kundernes bidragssatser.

Så langt, så godt. Ret er ret. Men inden Camilla Holm og andre realkreditkolleger bliver for glade og selvtilfredse, skal de huske, at man let kan vinde i retten. Men den slags sejre nytter intet, hvis man taber efterfølgende.

Nu er det svært at være boligejer, og det er en jungle at finde igennem låneregler og muligheder. Og opgaven for Camilla Holm må nu være at arbejde hårdt på at få genoprettet tilliden og tilfredsheden hos kunderne i Totalkredit. Lykkes det ikke, kan hun og selskabet hurtigt vise sig som de reelle tabere – uden for retssalen.

Artiklen fortsætter under billedet
Morten Niels Jakobsen
Chefen for Bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen. Foto : Jens Nørgaard Larsen

Så trådte bagmandspolitiet i karakter. Sent – men velkomment

Morten Niels Jakobsen er chef hos statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – Bagmandspolitiet. Han er dermed manden, som ultimativt sidder med retten til at trykke på ja- eller nej-knappen, når SØIK skal afgøre, om man vil indlede efterforskning eller senere måske rejse sigtelser og tiltaler i store økonomiske sager.

I denne uge valgte han at trykke på ja-knappen, da han meddelte, at SØIK nu indleder en strafferetlig efterforskning mod Danske Bank for medvirken til hvidvask.

Hold da op, hvor har det taget lang tid, før Morten Niels Jakobsen kom frem til den beslutning. Set udefra har Morten Niels Jakobsen alt for længe rystet på hånden, når det handlede om at få taget aktion i en sag, som er veldokumenteret, og hvor myndigheder i bl.a. Estland er i fuld gang med at undersøge omfanget og detaljerne.

Men lad nu det ligge. Hellere sent end aldrig. Og det er i alles interesse, at danske myndigheder når helt til bunds i en sag, hvor det ellers var banken, som lå til at skulle lave den store undersøgelse – af sig selv.

Ugens tabere

Artiklen fortsætter under billedet
vv
Arlas CEO Peder Tuborgh. Foto : Mads Claus Rasmussen

Tuborgh fejler med sin topledelse i Pandora

Trofaste Gossip-læsere vil vide, at vi længe har haft et godt og positivt øje til topchefen Peder Tuborgh og hans evne til at eksekvere i mejerikoncernen Arla.

Men, men, men ... 2018 er blevet et svært år. Nok er Tuborgh udfordret på hjemmebanen i Arla med en ejerkreds af mælkebønder, som ikke lægger fingrene imellem, når mælkepriserne skuffer. Men endnu større er opgaven i en helt anden boldgade, nemlig i Tuborghs egenskab af formand i det børsnoterede Pandora, hvor han synes at være på udebane.

For blot få måneder siden bevilgede Tuborgh en årsbonus til sin direktør, Anders Colding Friis, på otte mio. kr. for 2017 – samlet årsløn 21,7 mio. kr. Torsdag morgen blev Tuborgh så presset til at fyre selvsamme Colding Friis. Alt imens aktionærerne er blevet klædt af.

Nu står Pandora-formanden og mangler en ny topchef, samtidig med at to andre direktionsmedlemmer også er helt nye. Som bekendt er succession planning helt i toppen blandt formandens allervæsentligste opgaver. Den opgave har Tuborgh ikke løst i Pandora.

Artiklen fortsætter under billedet
Erik Holm
Erik Holm.

Holms holmgang med Sticks'n'Sushi

Direktør i kapitalfonden Maj Invest Equity, Erik Holm, er en dreven jæger på markedet for køb og salg af virksomheder. Men pyha, ikke alt lykkes. En af de investeringer, som gør ondt lige nu, er den ellers ekspansive restaurantkæde Sticks'n'Sushi, som Maj Invest ejer 49 procent af.

Der åbnes stadig nye restauranter, og kunderne strømmer til. Men Holms fokus, bundlinjen i Sticks'n'Sushi, skuffer. Derfor er et videresalg nu sat på standby, skriver dagbladet Børsen. Holm forsøger at nedtone udfordringen med de rå fisk. »Vi følger vores forretningsplan, men vi har forlænget den lidt,« lyder det afvæbnende svar.

Hm, helt så rolig er Erik Holm næppe bag facaden. En forlængelse af forretningsplanen i en kapitalfond betyder typisk udsigt til et markant lavere afkast end forventet ved købet. Regnearket skal altså revideres, udsigten for Maj Invests profit sættes ned.

Det risikerer at give misstemning i ejerkredsen, hvor stifterfamilien Rahbek Hansen sidder med majoritetsposten.

Artiklen fortsætter under billedet
Jan Rindbo
Jan Rindbo. Foto : PR

Rindbo mangler successer i rederiet Norden

Det har været en bedrøvelig affære at være aktionær i rederiet Norden i de seneste tre et halvt år – og således også en bedrøvelig affære for topchefen i Norden siden april 2015, Jan Rindbo.

Norden-aktien er stille og roligt bare sivet og sivet. Aktien er drattet ned til omkring kurs 100, alt imens aktiemarkedet generelt er steget og steget i samme periode. Det er der mange forklaringer på; rederibranchen generelt har fået mange kursklø. Men sådan er det nu engang historisk i denne branche – der er voldsomme op- og nedture.

Og tja bum bum, hvor er det lige, Norden-ledelsen med Jan Rindbo i spidsen har ramt rigtigt på de områder, Norden selv er herre over? Selskabet måtte i denne uge, forud for halvårsregnskabet, nedjustere forventningerne til hele 2018.

Det er øv for aktionærerne og øv for Jan Rindbo selv, som må se værdien af sine aktieoptioner blive udhulet.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen