Berlingske Business

Har Finanstilsynet sat sig på bankerne?

pix - nødgaard - biz
Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. Foto:

I sommerens løb har der være debat om, hvorvidt myndighederne og Finanstilsynet har sat sig så meget på de danske banker, at det koster økonomisk vækst og arbejdspladser. For at kunne vurdere påstanden er det vigtigt med et historisk tilbageblik, ikke mindst på, hvordan Finanstilsynet fungerede før finanskrisen.

I sommerens løb har der være debat om, hvorvidt myndighederne og Finanstilsynet har sat sig så meget på de danske banker, at det koster økonomisk vækst og arbejdspladser. For at kunne vurdere påstanden er det vigtigt med et historisk tilbageblik, ikke mindst på, hvordan Finanstilsynet fungerede før finanskrisen. Det var en stivnet embedsmandinstitution, der helt firkantet fulgte forældet lovgivning og tilsynspraksis. Der var ingen dynamisk ledelse og nødvendig rådgivning af Erhvervsministeriet og Folketinget om tilretning af lovgivning og tilsynet, så det var effektivt og velafbalanceret. Det var en vigtig grund til, at mange danske banker fik lov til at køre helt af sporet – i forhold til bankerne i vores nabolande.

Med Finanstilsynets nye direktør Ulrik Nødgaard blev institutionen professionaliseret og fik øgede ressourcer. Et helt nødvendigt skifte for at komme i gang med oprydningen i den danske banksektor. Meget har ændret sig i tilsynspraksis og i myndighedskravene, ikke mindst styret fra EU. Og meget af det til det bedre: Skærpede kapitalkrav for at nedbringe bankernes gearing, åbenhed om tilsynsredegørelser for at skabe øget gennemsigtighed, krav til bankbestyrelsernes kompetencer og mulighed for, at tilsynet kan gribe tidligere ind overfor banker med en svag forretningsmodel eller mange nødlidende udlån. Formål: At sikre den finansielle stabilitet af hensyn til samfundsøkonomien og lægge loft over bankernes risiko-tagning.

Det er ikke en overdrivelse at kalde det for en revolution, det bankerne har været udsat for af myndighederne. Groft sagt fra ultra-liberalisme til delvis statsstyring. Meget af det har været rigtigt og nødvendigt. Men i et så omfattende systemskifte, som er gennemført de seneste år, rammer man ikke nødvendigvis rigtigt første gang. Afgørende er det derfor, at myndighederne er lyttende og fleksible, så eventuel for skrappe krav eller overregulering efter indsamlet erfaring kan tilpasses et mere fornuftigt leje. Det er også vigtigt, at bankerne selv deltager konstruktivt i denne proces, og at de sætter fokus på de vigtigste knaster og ikke skingert brokker sig over alt nyt.

Ved et seminar om de nye SIFI-krav for de større danske banker for nylig var der et interessant indlæg om ”den kommende tsunami” af ny detailregulering på mange tusinde sider fra danske myndigheder, EU og andre organisationer. Indlægsholderens budskab var, at der antageligt ikke er nogen personer eller myndigheder, der har et samlet overblik over de nye regler, og hvad de samlet set kommer til at betyde for fremtidens banksektor. På den baggrund blev det meget fornuftigt efterlyst en samlet vision for, hvilken banksektor vi vil have herhjemme, og hvem der skal tage de finansielle risici, som er afgørende for en dynamisk erhvervsudvikling og de økonomiske konjunkturer. Aktuelt er der antageligt tale om så stor kompleksitet i regelsættende, at der virker væksthæmmende.

På den anden side har der også det seneste år været en tendens i Finanstilsynet til at agerer lidt mindre firkantet, når en bank var i optræk til brud på solvenskrav efter lov om finansiel virksomhed. Hvor banker tidligere i bedste fald fik et par uger til at skaffe ekstra kapital eller en fusionspartner, er tidsfristerne nu blevet forlænget ganske meget, så en bank kan få flere måneder til at gennemføre en slags rekonstruktion af kapitalgrundlaget.
Med den svage bedring i dansk økonomi vil der sandsynligvis være tale om fald eller stabilisering i udlånstab de kommende kvartaler. Det vil betyde, at nogle banker vil kunne tilbageføre en del af de meget store akkumulerede tabshensættelser, som er lagt til side de seneste fem år, ikke mindst efter Finanstilsynets skærpede nedskrivningsregler sidste år. Eksempelvis har Danske Bank en korrektivkonto (akkumulerede hensættelser) på 37 mia. kr. i kerneforretningen, hvilket svarer til 37 kvartalers udlånstab med 2. kvartals udlånstab som månestok. Vestjysk Bank har akkumulerede nedskrivninger på 13 procent af det samlede udlån, svarende til ca. 2,6 mia. kr. mod bogførte nedskrivninger på 140 mio. kr. i første kvartal, altså svarende til 19 kvartalers udlånstab.

Meget tyder dermed på, at bankerne ud over den lovpligtige kapitalbuffer er polstret ganske godt, og det må også siges at være rettidig omhu, så der er polstring til flere års økonomisk opbremsning i dansk økonomi. Får vi modsat en positiv vending i dansk økonomi, er billedet et ganske andet: Så vil bankerne antageligt kunne tilbageføre tidligere nedskrivninger som overskud, og det vil løfte den formelle kapitalbuffer – og skabe bedre grundlag for større villighed til at udlåne penge. 

Lige nu er situationen, at myndighederne har strammet meget hårdt, og bankernes usikkerhed om mere regulering har fået dem til at smække pengekassen i. Myndighederne har samtidig ikke skabt alternative finansieringskanaler i den overgangsperiode, bankerne skal bruge for at opbygge ny ammunition. 

Lige nu ser vi platformen til svag økonomisk fremgang. Men det bliver afgørende at myndighederne sikre den risikovillige lånekapital, som især erhvervslivets SMV-segment tørster efter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen