Berlingske Business

Svækket Carlsberg går glip af gyldne opkøb

Carlsberg
Carlsberg-bossen – hollandske Cees ’t Hart – har bebudet en mere defensiv strategi og mindre af de tidligere ambitiøse opkøbsplaner. Foto:

Det kunne have været den mulighed, som Carlsberg har ledt efter. Men de frasalg, som kæmpefusionen mellem AB InBev og SABMilller sandsynligivs vil kaste af sig, kan det svækkede danske bryggeri ikke udnytte.

Carlsberg risikerer at må se til på sidelinjen, mens en række store opkøbsmuligheder passerer forbi. Den store fusion mellem verdens to største bryggerier, AB InBev og SABMiller, vil skabe en række frasalg, men det danske bryggeri – plaget af flere års vanskeligheder i Rusland – er ikke i en tilstand, der tillader at bruge store summer på et eller flere opkøb.

Bestyrelsen i SABMiller godkendte tirsdag et bud fra rivalen AB InBev, og nu åbnes vejen for en af verdenshistoriens største virksomhedshandler. Samlet kommer AB InBev med mærker som Budweiser og Stella Artois til at betale op mod 700 mia. kroner for konkurrenten. Handlen vil sandsynligvis få konkurrencemyndighederne til at gennemtvinge en række frasalg, før de kan godkende den.

»Det er ikke optimal timing for Carlsberg lige nu, og de er næppe i stand til at deltage i større opkøb i øjeblikket. Det virker, som om den nye topchef har fokus på, at de først skal øge indtjeningen frem for alt. Det tegner til at være en fornuftig strategi,« siger Søren Samsøe, aktiechef i SEB.

SABMILLER-M&A/AB INBEV

Søren Samsøe vurderer, at det i første omgang vil være andre konkurrenter, som blandt andre hollandske Heineken, der vil stå forrest i køen. Også analytiker i Sydbank, Morten Imsgard, frygter, at Carlsberg er for bundet op på sine egne problemer.

»Der er absolut ingen grund til at juble i Valby (Carlsbergs hovedsæde, red.). Timingen er rigtig dum. Carlsberg har ikke penge til store opkøb eller ledelsesmæssige ressourcer til det for nuværende, hvor fokus hos den nye topchef, Cees ’t Hart, er et helt andet sted, siger han til Ritzau.

Dårlig timing for Carlsberg

Tidligere har det været beregnet, at Carlsberg kunne frigive op til 100 mia. kroner til nye opkøb. Men tingene har udviklet sig i den forkerte retning for Carlsberg i takt med, at det vigtige russiske marked er kollapset sammen med den politiske uro og den plagede økonomi i landet. Fra tidligere at stå for 40 procent af indtjeningen udgør Rusland nu under 20 procent.

08BUSCarlsberg-boss.jpg

Og den nye topchef – hollandske Cees ’t Hart – har bebudet en mere defensiv strategi og mindre af de tidligere ambitiøse opkøbsplaner. En af bryggeriets større aktionærer, pensionskassen ATP, er enig i, at tiden ikke er til de store opkøb.

»Det er helt rigtigt, at Carlsberg har det primære fokus på at optimere på de aktiver, som de har nu. Det er jeg helt enig i,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP.

Begrænset konkurrence

I første omgang er det dog begrænset, hvor meget konkurrence den ny rival skaber for Carlsberg. AB InBev og SABMiller dominerer blandt andet det nord- og sydamerikanske markeder og andre dele af verden, hvor Carlsberg har begrænset med forretning.

»For Carlsberg giver det kun udfordringer på markederne i Italien og Kina, hvis de får lov til at slå sig sammen. Ellers møder vi dem ikke på så mange markeder. I Italien vil de komme til at sidde på 30 pct. I Kina er spørgsmålet, om de får lov at slå sig sammen,« sagde Cees ’t Hart, topchef i Carlsberg, til Berlingske i sidste uge i forbindelse med et interview.

SABMILLER-M&A/ABINBEV

Han siger, at det kan få Carlsberg til at kigge på mulighederne for at indgå nye former for samarbejder, hvis det bliver nødvendigt.

»Jeg er åben over for strategiske alliancer, hvis det skaber værdi for aktionærerne. Det er noget, vi også kigger på,« siger Cees ’t Hart. Carlsberg kommer med en ny strategi til foråret. Den vil formentlig indeholde planer om, at ølkoncernen vil lukke eller sælge alt, der ikke bidrager med værdi. Det vil betyde, at Carlsberg kommer til at trække sig fra flere markeder, og at virksomheden måske endda kravler tilbage på listen over verdens største bryggerier, hvilket ville have været utænkeligt tidligere. I sidste uge gjorde den nye Carlsberg-chef det klart, at han ikke har planer om store opkøb.

»Det er ærligt talt ikke min stil, jeg vil hellere investere i vores eksisterende forretning men også sørge for at gøre Carlsberg mere fleksibel, så vi har muligheden for at være med, hvis der opstår muligheder,« lød det fra Cees ’t Hart, der mere hælder til at investere mere i eksempelvis Vesteuropa, hvor der er gjort for lidt for at kompensere for det skrantende russiske marked.

SABMILLER-M&A/ABINBEV

Umiddelbart tyder det på, at den nye sammenlægning vil være tvunget til frasalg i blandt andet Kina og USA. På det amerikanske marked kan myndighederne tvinge et salg igennem af MillerCoors. Det bryggeri er ejet af SABMiller sammen med partneren Molson Coors, der har rettighederne til det første og sidste bud på MillerCoors.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen