Berlingske Business

Stor dansk succes med online cigarbutik i USA

cigarsinternational
Cigars International har 1.160 forskellige cigarer i sortimentet.

USAs største onlinebutik for cigarer og humidorer er på danske hænder, og det lover godt for fremtiden, for det er et marked i stor vækst.

CigarsInternational.com er ved første øjekast en rodebutik med slagtilbud på ugens cigar, månedens cigar-klub og mere end 1.000 forskellige »stoogies«, som amerikanerne kalder cigarer. Men siden er den største af sin slags, og sender hver dag cool cash hjem til ejerne i Søborg.

Bag siden står nemlig Scandinavian Tobacco Group, og her klinger det amerikanske cigarsalg særdeles godt i kassen. Amerikanernes store interesse for håndrullede cigarer kombineret med en høj dollarkurs betyder, at salget af håndrullede cigarer er steget med 33 procent til 884 mio. kroner i seneste kvartal.

»Omkring 38 procent (2,3 mia. kroner, red.) af vores samlede omsætning ligger i USA, og her er onlinesalget begyndt at være en væsentlig del. Vi oplyser ikke de konkrete tal for onlinesalget, men det er et af de områder, hvor vi ser den største vækst,« siger Sisse Fjelsted Rasmussen, koncernfinansdirektør i Scandinavian Tobacco Group.

»I USA er lovgivningen anderledes, og det er let for forbrugerne at få tilbudt et stort udbud af forskellige brands. Cigars International er vores onlinebutik, og den er lige nu den største af sin slags.«

Mens markedet for maskinrullede cigarer står stort set stille, er det håndrullede marked mere dynamisk, og hvert år kommer der nye produkter på det amerikanske marked.

»Vi har vores egne fabrikker i Nicaragua, Honduras og Den Dominikanske Republik, hvor vi laver håndrullerede cigarer. Det betyder, at vi sidder på produktion, distribution og salg, så vi har en stor  del af værdikæden. Det gør os i stand til at reagere meget hurtigt i markedet, når der skal laves nye produkter,« siger finansdirektøren.

cigar


Med opblødningen af de diplomatiske forhold mellem USA og Cuba er det nærliggende at tro, at cubanske cigarer nu vil erobre en del af markedet. Indtil videre tager Scandinavian Tobacco Group dog den udfordring med ro.

»Det er svært at vurdere, hvad effekterne vil være på længere sigt. Man kan håbe, at det vil give en større interesse for håndrullede cigarer,« siger Sisse Fjelsted Rasmussen.

»På den korte bane er Cuba ikke en udfordring, for de har ingen registrerede mærkevarer i USA og deres produktionsfaciliteter er begrænsede.«

Pics-cigar

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen