Berlingske Business
17:42

Smørkrise truer Danmark

Arla smør
Foto:

Flere lande melder om mangel på smør, og nu spreder panikken sig også til Danmark. »Der kan opstå situationer, hvor der ikke er samme mængde af smør til rådighed på hylderne i de danske supermarkeder,« lyder det fra Arla.

I Sverige er prisen på smør steget med 50 procent, i Japan er befolkningen tvunget til at rationere smørforbruget, og i Frankrig er croissanten i fare på grund af mangel på smør.

En smørkrise har spredt sig til flere lande globalt, og nu melder Danmark sig på banen som en af de nationer, der også frygter for en stigende mangel på det fedtholdige produkt.

»Det kan være vanskeligt i den nærmeste fremtid at efterkomme både danske og udenlandske industrikunders ønsker med hensyn til smør. Det er vores plan at sørge for, at der er smør, men Arla er jo ikke den eneste udbyder på markedet. Derfor kan der opstå situationer, hvor der ikke er samme mængde af smør til rådighed på hylderne i de danske supermarkeder. Det bliver et meget stramt marked,« lyder det fra Thomas Carstensen, der er direktør for den globale råvarehandel i Arla.

FREDAG - Arla

I Sverige er situationen kritisk, og Lennart Holmström, der er markedsanalytiker hos LRF (Lantbrukarnas Riskförbund), frygter, at der allerede til efteråret ikke vil være smør på butikshylderne i de svenske supermarkeder, skriver den svenske netavis E24.

Thomas Carstensen fortæller, at smørkrisen stammer fra en lav mælkeproduktion i 2016, fordi mælkeprisen faldt kraftigt. Landmændene reagerede ved at skære ned på omkostningerne og have færre køer, fordi de ikke fik dækket omkostningerne for produktionen.

Det har betydet, at der i år ikke er den samme overskudsmængde af mælk til rådighed, som bruges til produktionen af smør.

»I Europa og de fleste andre steder producerer man smør i foråret og lægger det hen til efteråret og vinter, fordi forbruget af smør er højere der. Men nu er man ved at finde ud af, at der ikke rigtig er noget at lægge væk,« siger Thomas Carstensen.

07BUSPIX-PETER-GI-RTZ-CAR#2.jpg

Croissanten er i fare

I Frankrig er der opstået smørpanik, fordi croissanten er i fare på grund af mangel på smør, skriver netavisen E24. Ifølge avisen spiser en typisk franskmand omkring otte kg. smør om året, hvilket er to gange så meget som en typisk EU-borger. Det gør Frankrig til et af de største smørkonsumerende lande i verden.

Arla

I Sverige er prisen på smør steget med 50 procent, og inden for bare den seneste måned er smørprisen steget med 23 procent.

Også uden for Europas grænser har frygten for en smørkrise spredt sig. Både Australien og Canada er berørt, og i Japan rationerer borgerne smørforbruget.

Ifølge E24 er hovedårsagen til manglen på smør et ændret forbrugsmønster, hvor forbrugere øger fedtindtaget og skærer ned på kulhydrater. Derfor er efterspørgslen på smør steget kraftigt.

Mandag: Arla

I Danmark er efterspørgslen på produktet også steget de seneste år, fortæller Thomas Carstensen.

»Der bliver spist en smule mere smør hvert år, og der er generelt god efterspørgsel på produktet i Danmark. Vi kommer til at skulle arbejde hårdt for at sikre, at vi har de bedste forudsætninger for at sørge for, at der vil være smør på hylderne,« siger han.

En forbedret økonomi for landmændene vil betyde, at der vil blive produceret mere mælk, som kan bruges til produktionen af mælk, og selvom det er en langstrakt proces, ser Thomas Carstensen positivt på fremtiden.

»Vi har et produkt, som bliver efterspurgt, fordi det er naturligt og rent. Så vi må sikre os, at det er til rådighed. Det kan for eksempel ske ved, at vi omprioriterer og kigger på, om vi skal lade være med at producere ligeså meget af andre produkter for at få noget mere smør. Men jeg ser generelt positivt på fremtiden,« lyder det fra direktøren.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen