Berlingske Business

Sejrssikker topchef i Danish Crown er klar til at købe op for milliarder af kroner

.
Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown. Her fra Dat-Schaub, en af Danich Crowns virksomheder der ligger i Kødbyen. Foto:

Med en egenkapital på 7,6 mia. kr. har Danish Crown aldrig stået økonomisk stærkere end nu, fastslår topchef Jais Valeur. Han er klar at købe virksomheder op for milliarder af kroner, uden hjælp fra eksterne investorer. Kapitalen skal blandt bruges til opkøb i Polen.

Danske andelsselskaber, bl.a. kødvirksomheden Danish Crown, er tidligere blevet kritiseret for, at deres egenkapital var relativt lav, og at mangel på kapital begrænsede selskabets globalisering og udenlandske investeringer.

Men den køber de ikke i Danish Crown, der kan stå på egne ben og finansielt aldrig har stået stærkere end nu.

»Vi kan da i hvert fald købe op for et milliardbeløb. Men hvor meget siger jeg ikke«.

Det er den overraskende melding fra Danish Crowns sejrssikre topchef, den 54-årige Jais Valeur.

25BUSGULDRUMMET-150250.jpg

Han afløste i november for to år siden afløste Kjeld Johannsen som administrerende direktør for Danish Crown, et selskab med i dag 62 milliarder kroner i årlig omsætning og 26.000 medarbejdere.

Danish Crown, Europas største slagteri og verdens største eksportør af svinekød, har nemlig aldrig stået stærkere finansielt end nu, fastslår Jais Valeur over for business.dk.

»Vi kan gøre alt det, vi strategisk ønsker at gøre. Vores mål er have en soliditet på 30 procent eller mere og en gearing på tre eller derunder. Og der er vi nu,« siger den administrerende direktør.

Kommer der et stort opkøb, kan Danish Crown godt klare det. Frem til 2021 har selskabet den kapital, der skal til for at finansiere de opkøb, Danish Crown gerne vil, fastslår topchefen

Danish Crown havde i sit netop offentliggjorte  2016/17-regnskab en rekordomsætning 62 milliarder kr., mens egenkapitalen var vokset til 7,6 milliarder kroner fra 6,9 mililarder kroner i 2015/16.

»Det er virkelig sket en positiv udvikling med både vores egenkapital, balance og soliditet de seneste år. Vores soliditet er vokset til 31,2 procent. Det var der nok ikke nogen, der havde troet om Danish Crown. I forhold til børsnoterede selskaber er vores egenkapital og soliditet selvfølgelig ikke så høj. Men, selv om vores formål er ikke at lave en høj egenkapital, har vi aldrig stået stærkere finansielt end nu,« siger han.

Salget af det amerikanske datterselskab Plumrose gav selskabet en ekstraordinær indtægt på 527 mio. kroner. Den ene halvdel bliver udbetalt til andelshaverne som en ekstraordinær julegave, mens den anden halvdel bliver brugt til at styrke selskabets egenkapital.

27BUSPix-Jais-Valeur1-11021.jpg

De danske andelsvirksomheder i fødevareindustrien, herunder Danish Crown, er blandt de mest eksportorienterede i verden. Andelsselskabets formål at sikre ejerne, dvs. svine- og kvægproducenterne, den størst mulige indtjening. Det sker gennem udlodning af en del af overskuddet., restbetalingen, og via de bedst mulige afregningspriser.

Men udenlandske investeringer og opkøb er kapitalkrævende. Andelsselskaber er tidligere blevet kritiseret for, at egenkapitalen er relativt lav og at mangel på kapital begrænser globaliseringen. Et selskab som Danish Crown kan i realiteten kun skaffe sig egenkapital via en konsolidering, hvor Danish Crown beholder en del af sit overskud i selskabet.

Danish Crown står på spring til at bruge et milliardbeløb på opkøb af blandt svineslagterier og kødforædlingsvirksomheder i Nordeuropa og at investere i Asien, herunder Kina.

De første opkøb vil ifølge administrerende direktør Jais Valeur formentlig ske i slagteriselskabet allerede indeværende regnskabsår. Her har Danish Crowns datterselskab Sokolow en årligt omsætning på seks milliarder kr.

»Målet er, at vores omsætning i Polen skal fordobles inden 2021. Den vækst vil vi blandt andet opnå via opkøb,« siger han til Finans.dk.

I første kvartal af 2018, formentlig til marts, begynder Danish Crowni at bygge sin første fabrik i Kina, der er budgetteret til 300 mio. kroner. Den skal ligge på en grund  i nærheden af Shanghai. Produktionen med forædling af svinekød fra Danmark skal starte i 2019.

1sektion

Hvis det bliver en succes at forædle dansk svinekød i Kina, og salget vækster som ventet, kan det ifølge Valeur i løbet af få år føre til opførelse af flere forædlingsfabrikker tæt ved andre kinesiske storbyer, f.eks. hovedstaden Beijing.

I 1990 kastede en række pensionskasser milliarder i de landbrugsejede- og styrede virksomheder som Tulip International, MD Foods International(MDI), dvs. Arla, med henblik på at skabe store, internationale fødevaremastodonter. MDI og Tulip International blev lukket, og pensionskasserne, at de var blevet snøret.

Siden har de andelsejede slagterier aldrig for alvor igen åbnet døren for at forhandle med mulige eksterne investorer for at få frisk kapital udefra til finansiering af den fremtidige vækst.

Har der på det seneste været overvejelser  i Danish Crown om at lukke eksterne investorer ind igen?

»For otte til ni år siden blev det diskuteret. Dengang var selskabets soliditet og egenkapital nede på et niveau, hvor man var nødt til at forholde sig til muligheden for at tage eksterne investorer ind. Men siden har Danish Crowns ejere valgt at lægge flere penge i deres selskab, og vi har frasolgt virksomheder som f.eks. Plumrose. Det har har styrket Danish Crowns finansielle grundlag. I al beskedenhed har vi været dygtige til at styrke vores arbejdskapital. I øjeblikket der derfor ikke behov for ekstern kapital til de opkøb og investeringer, vi gerne vil i gang med,« siger administrerende direktør Jais Valeur.

jais

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen