Berlingske Business

Royal Unibrew satser på de unge

Unibrew
Royal Unibrew var vært for den københavnske gadefest Distortion i slutningen af maj måned. Her et billede fra Sankt Hans Torv på Nørrebro. Foto:

Med energidrikken Faxe Kondi Booster og et sponsorat af de københavnske gadefester Distortion satser Royal Unibrew på de yngre, danske forbrugere.

Da Klumben og Raske Penge sidste sommer hittede med sangen »Yndlingssodavand«, kan de meget vel have haft svært ved at få armene ned hos Royal Unibrew i Faxe.

Sangen handler nemlig om sodavanden Faxe Kondi, og den bliver fremført af to af Danmarks mest populære musikere. Dermed fik Faxe Kondi reklame i en grad, som de ville have svært ved at købe sig til i et segment, som de rigtig gerne vil tættere på - de unge.

Samme år lancerede bryggeriet en energidrik-version af sodavanden, Faxe Kondi Booster, og ifølge halvårsregnskabet for første kvartal 2013 gør den det rigtig godt.

»På det danske marked fortsætter vores Royal øl med at styrke sin position hos de danske forbrugere, ligesom Faxe Kondi Booster gør det inden for energidrik-segmentet,« skriver bryggeriet i regnskabet, som blev offentliggjort tidligt onsdag morgen. Også den nye Faxe Kondi Booster Blue viser gode takter, melder Royal Unibrew.

»Royal Unibrew lancerede i første halvår en ny smagsvariant af energidrikken Faxe Kondi Booster og en ny eksotisk smagsvariant af Nikoline sodavand. Begge de nye produkter har allerede opnået en god distribution og markedsposition,« skriver bryggeriet, som desuden forsøger sig med sponsorater af arrangementer rettet direkte mod de unge blandt andet de københavnske gadefester Distortion, som løb af stablen over fire dage i maj måned.

Royal Unibrew oplyser ikke regnskabstal særskilt for det danske marked, men melder om en vækst i den vesteuropæiske omsætning til 928 millioner kroner i første halvår fra 895 millioner i samme periode sidste år og skriver:

»Det skønnes, at der i Nordvest-Europa i første halvår 2013 har været et lavt encifret fald i danskernes forbrug af øl og læskedrikke i forhold til samme periode 2012. Stigningen i 2012 i afgifterne i Danmark gør det dog vanskeligt at foretage en valid sammenligning af markedsudviklingen fra 2012 til 2013.«

Royal Unibrew vinder på Carlsbergs uenighed med COOP, som betyder, at landets største bryggeri ikke længere får plads i supermarkedskædens tilbudsaviser ligesom COOP generelt fører færre Carlsberg-produkter.

»Det vurderes, at Royal Unibrew har øget sine markedsandele for brandede øl og læskedrikke i perioden, til dels grundet samhandelsudfordringer for en række konkurrerende produkter i en større detailhandelskæde,« skriver Royal Unibrew i regnskabet.




Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen