Berlingske Business

Prisen på mælk stiger og giver håb for danske producenter

Økologi er danskernes sikre pensionsinvestering Øko landbrug L
Arkivfoto. Foto:

For første gang i årevis går priserne den rigtige vej for de overlevende danske mælkeproducenter.

Efter flere års økonomisk ørkenvandring blafrer et lys nu for enden af tunnelen for de hårdt pressede danske mælkeproducenter.

Det vurderer økonomer på baggrund af det seneste fødevareprisindeks fra FN's landbrugsorganisation, FAO.

For tredje måned i træk stiger de globale priser på mejeriprodukter. Det er stærkt tiltrængt nyt for de omkring 3300 danske mælkeproducenter, der har overlevet et stadigt hårdere udskillelsesløb.

»Der er små prisstigninger på vej også for de danske mælkeproducenter. Efter lave priser i en lang periode falder mælkeleverancerne nu, fordi nogle opgiver produktionen.«

»Det er også det, der skal til, for at priserne kan rette sig igen på verdensmarkedet«, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i landbrugets vidensbank, Seges.

Arla årsregnskab fremlægges

Mælkekvoternes forsvinden i EU-landene i april sidste år betød, at de landmænd, der havde mulighed for det, skruede op for produktionen for at afbøde effekten af de lave mælkepriser.

»Øget produktion var for mange et forsøg på at indhente indtjeningstabet, når de i forvejen havde produktionsapparatet og derfor let kunne sætte nogle ekstra køer ind«, siger Klaus Kaiser.

Men det seneste år har markedet blot sat priserne under yderligere pres.

Ifølge beregninger fra Seges er mindst 700 af de resterende 3300 mælkeproducenter kriseramte og 400 direkte konkurstruede.

»Mælkekvoternes forsvinden betød, at markedet blev oversvømmet med mælk. Det har forlænget perioden med meget lave priser markant og udsat det nødvendige udskillelsesløb«, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Frank Øland.

»Men nu øjner vi endelig lidt lys for enden af tunnelen. Håbet er, at de forbedrede priser slår igennem hos de danske mælkeproducenter i løbet af de næste tre til seks måneder. Så vinderne bliver dem, der kan holde ud i så lang tid«, siger han.

18BUSThiese-Mejeri-165216.jpg

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet forventer, at to tredjedele af de nuværende 3300 mælkebønder vil forsvinde over de næste 25-30 år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen