Berlingske Business
08:12Inflationen aftog en smule i november

Opkomlingen fra Thise nærmer sig milliardsalg

1
Landmand Torben Brødbæk, der udvider fra 680 til 800 økokøer, og er en af Danmark største økologiske mælkeproducenter. Mælkeproducenten leverer til Thise Mejeriet. Foto:

Det fremadstormende Thise Mejeri slog med en omsætning på godt 970 mio. kr. rekord i 2016. Det økologiske mejeri har netop lanceret et nyt produkt efter norsk opskrift i Irma.

I 1988 grundlagde en håndfuld økologiske mælkeproducenter sammen med mejerist Peter Pedersen det lille Thise Mejeri i landsbyen Thise nær Limfjorden i Salling i Himmerland, fordi de ønskede at få deres mælk tappet på kartoner. Landmændene brugte hverken sprøjtegifte eller kunstgødning.

Resten af landbruget, de konventionelle landmænd, så skævt til økologerne. Set med datidens øjne var disse landmænd, hvoraf nogle gik bare fødder i sandaler, dumdristige og letsindige idealister, som de fleste vendte ryggen til.

Da de første produkter fra mejeriet kom på gaden, ville ingen butikker eller forbrugere købe dem. I de første år gik mejeriets afsætning langsomt. I dag er opkomlingen fra den nordjyske landsby Thise én Danmarks højest profilerede og største økologiske fødevarevirksomheder, der er tæt på én milliard kr. i årlig omsætning.

Thise

I 2016 år slog Thise rekord med en omsætning på 970 mio. kr. På kun fem år har andelsselskabet dermed oplevet en vækst på godt 390 mio. kr., heraf små 60 mio. kr. sidste år. I 2015 havde Thise, landets næststørste økologiske mejeri efter Arla Foods, den bedste indtjening nogensinde.

På grund af sidste års lavere internationale priser på mælk og mælkeprodukter i en del af året var selskabets indtjening trods en øget omsætning uændret i forhold til 2015. Driftsoverskuddet faldt således med fire mio. kr. til 34 mio. kr. Det viser årsregnskabet for Thise Mejeri, der tirsdag holdt generalforsamling.

»Hvis ikke priserne var faldet sidste år, tror jeg, at vi havde nået en omsætning på en milliard. Vi er dog godt tilfredse med resultatet, da vi er konkurrrencedygtige og har en soliditetsprocent på godt 30. Det er dejligt,« siger administrerende direktør Poul Pedersen, søn af nu afdøde mejeribestyrer Peder Pedersen.

Billede

Knap 80 procent af omsætningen i Thise, der er alt fra frisk konsummælk til surmælksprodukter og ost, ligger i Danmark. Langt det meste sælges til Coops kæder Irma, SuperBrugsen, Kvickly og Fakta.

»For os er det vigtigt at være en stærk virksomhed, der især klarer sig godt på hjemmemarkedet. For at være stærk, satser vi også på de nære eksportmarkeder,« siger direktøren.

23 procent af salget er eksport. Og det meste af mejeriets knap 60 mio. kr. i større omsætning sidste år var eksport af ost og smør til Tyskland, Holland og Sverige. Men i Kina vokser Thise også, fortæller Poul Pedersen.

Billede

Sidste år blev investerede mejeriet 45 mio. kr. i et 1.200 kvadratmeter stort lager ved Bovbjerg Fyr syd for Thyborøn. Her lagres én af mejeriets største sællerter, Vesterhavsosten. Den faste ost, der er Thises mest solgte specialost.

Der er så stor succes, at selskabet har konstant mangel på vesterhavsoste. Andre salgssuccesser fra Thise er skyr og økologisk jerseymælk med højest en halv procent mælkefedt. Mejeriet har desuden en stor produktion af frisk mælk og er Danmarks største producent af økologiske surmælksprodukter.

I år, 2018 og 2019 har mejeriet planer om at investere 35 mio. kr., bl.a. i udvidelse af mejeriet.

Landmænd Arla skaber jubel blandt mælkebønder og deres banker

I mange år har de økologiske mejerier kæmpet om kunderne i dansk dagligvarehandel. I 90erne var creme fraiche ét af de store hit, og de seneste år har skyr været det. Skyr, der lavet efter islandsk opskrift, blev introduceret af Thise i Danmark i 2006. Der er siden kommet mange typer skyr på butikshylderne.

Selskabet har netop lanceret et nyt syrnet produkt, rømme, i Irma. Det er et mælkeprodukt, der er en blanding creme fraiche og fløde, lavet på en klassisk norsk opskrift. Rømme har en friskere og mere mild smag end creme fraiche, siger Thises direktør.

I modsætning til skyr med den meget lave fedtprocent har rømme en meget høj fedtprocent. Direktør Poul Pedersen tror derfor ikke, at rømme kan blive samme store succes som skyr er blevet, når rømme - ud over Irma - bliver lanceret i andre detailkæder og i cateringbranchen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen