Berlingske Business
16:19Dansk Erhverv: Næste skridt må være en privatisering af PostNord

Ølkongen: »Man står lidt alene med det hele og det giver søvnløse nætter«

02BUSMikkeller-144338.jpg
God kemi med køber var den afgørende faktor for, at Mikkel Borg Bjergsø solgte Mikkeller (i midten) til den amerikanske kapitalfond Orkila Capital. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Det bliver en lettelse at få en ekstern investor til at dele bare lidt af ansvaret med, lyder det fra ølguruen Mikkel Borg Bjergsø, der fortæller om baggrunden for og overvejelserne om at lukke en amerikansk kapitalfond ind i livsværket Mikkeller.

Det er et stort, men helt nødvendigt skridt.

Øl-iværksætteren Mikkel Borg Bjergsø har for første gang solgt en del af sin virksomhed, det hastigt voksende specialbryggeri Mikkeller, fra. Det sker efter mange og lange overvejelser om at sælge fra, som Bjergsø for første gang luftede i Berlingske for et år siden. Nu har han fundet en medejer, som forstår ham og hans måde at drive virksomhed på, og som han kan dele det stadigt tungere ansvar for retningen i den voksende virksomhed med.

Det er den lille kapitalfond Orkila Capital, der har base i New York, som nu køber en minoritetspost i selskabet Bjergsø Holding og dermed både bliver medejer af specialbryggeriet og de mange øl-barer rundt om i verden, som Mikkel Borg Bjergsø har sat i søen. Orkila har købt en aktiepost på 10-15 pct. for et hemmeligt beløb.

»Gu’ er det et stort skridt. For jeg har altid kunnet sige, at det er mig, der ejer hele skidtet, så jeg behøver ikke lytte til andre. Det er et stort skridt, men jeg tror også, det er det rigtige tidspunkt for virksomheden. Det er også nødvendigt for mig i min udvikling,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Mikkel Borg Bjergsø - manden bag Mikkeller

Virksomheden, som Mikkel Borg Bjergsø stiftede for ti år siden som et hobbyprojekt i sit køkken, vokser hastigt og efterspørgslen efter Mikkeller-brandet så massiv, at der er brug for flere kompetencer i bestyrelsen og i ejerkredsen. Sidste år øgede Mikkeller indtjeningen markant. Bruttofortjenesten voksede med mere end 50 procent til 30,6 millioner kroner, mens overskuddet efter skat blev næsten fordoblet til 15,1 millioner kroner.

»Jeg tænker ind i mellem, at det er et kæmpeansvar at sidde med det her helt alene. Nu er Orkila kommet ind som medejere, og det gør, at de har de samme interesser som mig. Det giver lidt ro i maven. Hvis jeg ligger søvnløs om natten, så er der nu nogle, jeg kan ringe til, som har samme interesse i virksomheden, som jeg har, og diskutere det med dem,« siger Bjergsø.

fadøl

God kemi var afgørende

Stifteren af Orkila Capital, Jesse Du Bey, får nu en plads i Mikkellers bestyrelse. God kemi med netop ham har været afgørende for valget af Orkila, siger Bjergsø.

»Der har været et hav af mærkelige henvendelser og også mange interessante henvendelser, og vi har haft en del snakke med forskellige typer af investorer.

Vi har valgt Orkila, fordi det ikke er nogen specielt stor kapitalfond, og fordi der i deres portefølje er en del mindre og nye virksomheder, bl.a. et destilleri i Brooklyn. Det er nogle folk, som har nogle kompetencer, som vi kan bruge og som forstår hvordan vi driver forretning,« siger Mikkel Borg Bjergsø og fortsætter:

Tore Gynther og Tobias Emil Jensen fra To Øl

»Og så handler det i høj grad om at der er en god kemi mellem os og Orkila. Det er nogle mennesker, vi har kendt i et års tid. Vi kendte dem ad omveje gennem fælles venner faktisk og så begyndte vi på et tids punkt at tale om et samarbejde,« siger han.

Det er dog ikke let at slippe tøjlerne i virksomheden, og det har været afgørende for Mikkeller-stifteren at bevare kontrollen.

»Med den lille andel, de har købt, har de ikke specielt meget indflydelse, så de skal være villige til at følge mine regler, og det er også derfor, at kemien er sindssygt vigtig. Jeg skal ikke sidde med nogle folk, der vil noget andet end mig, så kunne jeg ligeså godt være gået i banken og lånt de penge,« siger han.

ol

Men det kan jo godt give nogle nye typer diskussioner i bestyrelseslokalet om retningen, når du pludselig lukker en kapitalfondsmand ind?

»Jeg håber, de kommer og udfordrer os lidt. Vi er en lille virksomhed, og tingene har udviklet sig ret hurtigt, og der er en masse ting, som vi ikke gør godt nok og kan blive bedre til, og det tror jeg de kan bidrage til. Jeg ser det som samarbejdspartnere som kan være med til at realisere vores planer i fremtiden,« siger Mikkel Borg Bjergsø.

Nogle af pengene fra Orkila skal bruges til at forbedre det bryggeri, som Mikkeller netop har købt i San Diego i USA, oplyser han.

Gu’ er det et stort skridt. For jeg har altid kunnet sige, at det er mig, der ejer hele skidtet, så jeg behøver ikke lytte til andre. Det er et stort skridt, men jeg tror også, det er det rigtige tidspunkt for virksomheden. Det er også nødvendigt for mig i min udvikling.

Øl-iværksætter Mikkel Borg Bjergsø
DEL CITAT

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen