Berlingske Business
14:34Citigroup rammer skiven trods gigantisk skattenedskrivning

Øl-formand sadler om for at tækkes store investorer

19BUSCarlsberg-formand-Flem.jpg
Overskrift
Carlsberg-formand Flemming Besenbacher slåt fast, at Carlsberg i øjeblikket er nødt til at slå bremserne i for store opkøb. Arkivfoto: Keld Navntoft
 
 
 

Netop som kinesisk drømmeopkøb åbner sig som en reel mulighed, sadler Carlsbergs bestyrelse om. Nu er fokus på værdiskabelse for aktionærerne.

Carlsberg sidder fast i dyndet.

Værdi- og vækstkrisen i bryggeriet er så akut, at bestyrelsesformand Flemming Besenbacher nu sadler om og fraviger strategien om at vokse via opkøb i Asien.

I stedet skal der kigges indad, drives mere værdi ud af den eksisterende forretning og nedbringes milliardgæld i stort omfang. De store investorer skal stryges mere med hårene, så aktiekursen og dermed værdien af hele virksomheden kommer op.

pix-BRITAIN-DENMARK-DRINK-COMPANY-EARNINGS-CARLSBERG

Det er i det lys, at topchefen siden 2007, Jørgen Buhl Rasmussen, nu stopper. For at undgå den metaltræthed, som det russiske mareridt risikerer at sætte i et Carlsberg under Jørgen Buhl, skal der nye kræfter til.

Den nye topchef, den 56-årige hollænder Cees ’t Haart, får en bunden opgave om at genskabe en væksthistorie i Carlsberg. Men først skal han have aktiekursen op.

Carlsberg ændrer kurs på den korte bane, siger Besenbacher, for at skabe mere værdi for aktionærerne.

»I år sætter vi fokus på organisk og profitabel vækst. Vi går efter store, organiske vækstrater. Den nye topchef vil kigge på strategien og derudfra definere en ny ambition for Carlsberg i fremtiden. Det vil være en overbygning på den nuværende strategi,« siger han.Indebærer det stadig ønsker om opkøb i Asien, som I har talt om i mange år?

»Vi skal vokse og samtidig tjene penge. Lige her og nu, i 2015, er det primært i organisk vækst. Vi er nødt til at kigge på verden omkring os, når den ændrer sig, som den gør. Og se på, hvad der er bedst for virksomheden og aktionærerne her og nu. Lige nu er det bedst for virksomheden og aktionærerne at have fokus på organisk vækst,« siger Besenbacher.

19BUS20150218-150322-1.jpg

Drøm af en opkøbsmulighed til stede

De store investorer har længe forholdt sig kritisk til Carlsbergs ønsker om opkøb i Asien. Her vil justeringen falde i god jord.

»Deres opkøbsstrategi i Kina har jeg svært ved at blive overbevist om. Det kinesiske marked er et lavmargin-marked med en forventning om at kunne konsolidere det og dermed over tid hæve marginen. Det scenarie føler jeg mig ikke overbevist om,« siger Kasper Brix-Andersen, porteføljeforvalter i Bankinvest.

Strategijusteringen kommer på et tidspunkt, hvor en drøm af en opkøbsmulighed ellers er ved at materialisere sig. Det kinesiske bryggeri Yanjing Brewery, som er fjerdestørst i Kina, meddelte for nylig, at det leder efter en udenlandsk strategisk køber til en aktiepost på 20 procent. Den kan ifølge Bloomberg løbe op i en pris på omkring fem milliarder kroner. Yanjing er statskontrolleret og dækker hele Kina, hvorfor mange vil være interesserede i aktieposten.

Jørgen Buhl

Det er et opkøb af denne kaliber, Carlsberg har ledt efter for at vokse på verdens største ølmarked stort set lige siden, Carlsberg i 2008 købte Scottish & Newcastle for 57 milliarder kroner. Opkøbet dengang skete for at sikre kontrol med Ruslands største bryggeri Baltika. De kommende års milliardindtægter fra Rusland, dengang et stort vækstmarked, skulle bane vejen for ny vækst i Kina. Sådan gik det som bekendt ikke. Nu skal sejlene i stedet rebes.

Ved at forberede næste skridt

»Jeg kommenterer ikke rygter, og jeg gentager, at fokus er på organisk vækst. Vi vil ikke lave et stort opkøb, der er for dyrt,« siger Besenbacher direkte adspurgt om Yanjing.

Strategijusteringen handler om at holde fokus og forhåbentlig få aktiekursen op. Det er nødvendigt, hvis muligheden opstår for så stort et opkøb, at Carlsberg skal lave en kapitaludvidelse – altså ud på aktiemarkedet og sælge nye aktier for at finansiere opkøbet. Ellers bliver det unødigt dyrt.

»Vores strategi har ikke ændret sig som sådan, men man er nødt til at agere baseret på omstændighederne. Hvis man skal foretage store opkøb, skal man have aktiekursen med sig, og det har vi ikke. Derfor siger vi også, at tiden ikke er til at foretage de store opkøb. Det har lav prioritet på den korte bane på grund af den volatilitet, vi har, som skyldes usikkerheden i Østeuropa,« siger Jørgen Buhl Rasmussen om den ændrede situation i bryggeriet.

NETHERLANDS-BREWERY-CARLSBERG

Besenbacher har kun ros tilovers for den snart forhenværende topchef.

»Vi er langt stærkere og tænker og agerer mere som en samlet gruppe, end da Jørgen startede. Carlsberg er mere internationalt og har en langt stærkere organisation,« siger Besenbacher og fortsætter:

»Vi er i øjeblikket ved at forberede os på næste skridt og bygge oven på vores strategi, og det vil vi gerne starte med en ny topchef. Derfor er tiden kommet til at sige et stort farvel til Jørgen Buhl. Nu er tiden inde til at foretage en forandring og finde en ny direktør, som sammen med resten af topledelsen skal køre Carlsberg ind i den næste fase, og det er det, vi starter på,« siger Besenbacher.

Jørgen Buhl overlader tøjlerne til Cees ’t Haart 15. juni.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen