Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Økologi er blevet big business

øko
SuperBrugsen på Nørrebrogade i København er den dagligvarebutik i Danmark, der har det største salg af økologi i kroner. »Salget er virkelig eksploderet de seneste år, « siger uddeler Anders Lundgren Nielsen. Foto:

Økologiske fødevarer boomer i Danmark. I 2015 blev der solgt for små syv milliarder kroner i dagligvarebutikkerne – 11,6 procent mere end året før.

Salget af økologiske fødevarer er eksploderet i de seneste år. Særligt i og omkring hovedstaden og i de større byer vokser efterspørgslen kraftigt. Flere forbrugere er villige til at betale lidt og i nogle tilfælde meget ekstra for økologiske varer.

Sidste år blev der solgt økologi for 6,9 milliarder kroner i dagligvarehandlen. Det var en stigning på hele 11,6 procent i forhold til året før.

De økologiske varers markedsandel i forretningerne er drønet opad fra 3,5 procent i 2005 til 8,5 procent i 2015, viser friske tal fra Økologisk Landsforening.

Økologi er for længst gået fra niche til mainstream. I dag er økologi big business, og de store dagligvarekæder satser nu hårdt på de økologiske varer

SuperBrugsen på Nørrebrogade i København er den dagligvarebutik i Danmark, der har det største salg af økologi i kroner.

Unge forbrugere køber økologisk

»Det er vildt, hvad der foregår. Salget er virkelig eksploderet de seneste år. Det er en fantas­tisk positiv udvikling. Kunderne vil gerne have økologi. Hovedsageligt unge forbrugere køber økologi,« siger uddeler Anders Lundgren Nielsen.

I hans fem år som chef for butikken er økosalget fordoblet til godt 30 millioner kroner sidste år; det vil sige næsten en tredjedel af butikkens omsætning.

Fra i dag og to uger frem kaster alle 1.200 butikker i Coops fem kæder, Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta sig ud i, hvad Coop kalder det hidtil største økologi­eksperiment.

Økologi

Hver butik disker op med en række tilbud, der over to uger skal banke omsætningen i vejret og fordoble økosalget.

De fem Coop-kæder havde i alt et økologisk salg på godt tre milliarder kroner i 2015. Dermed nåede den økologiske andel af dagligvareindkøb i Coop op på 9,2 procent af den samlede omsætning på fødevarer. Sidste år steg økosalget 12 procent i forhold til 2014.

»Coop har en ambition om at fordoble økosalget inden 2020,« siger ansvarlighedschef Thomas Roland.

I de seneste år har alle danske dagligvarekæder taget en række økologiske varer ind i sortimentet.

Nedsatte priser på økologi

For godt et år siden besluttede Coop at sænke priserne på økologiske produkter. Koncernen afsatte 200 millioner kroner årligt til at nedsætte priserne og avancen til og med 2020. Det giver i alt en milliard kroner til kunstigt at sænke priserne.

Siden har den næststørste spiller i daglig­varehandlen, Dansk Supermarked, fulgt trop. Og disse tiltag har været stimulerende på salget af økologiske produkter. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Supermarked.

Coop, der har 37 procent af det danske dagligvaremarked, sidder på næsten 50 procent af det økologiske fødevaresalg i dagligvarebranchen.

»Det er ofte i forbindelse med, at forbrugerne får børn, at de for alvor bliver bevidste om, hvilke fødevarer de vælger. Folk begynder på det tidspunkt at vælge sundere produkter og træffer et valg om, at det skal være økologiske fødevarer. Mange vælger formentlig også økologi, fordi de er drevet af angst for pesticider og tilsætningstoffer i varerne,« siger Thomas Roland.

Økologi

Størst omsætning på økologi i forhold til konventionelle produkter har koncernen på varer som skyr, citroner, havregryn, mel, æg, appelsiner, smør, mælk og gulerødder, mens 38 procent af mælken i Coop er økologisk, er mere end 50 procent af salget af havregryn økologisk.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen