Berlingske Business

Novozymes-aktionærer får kontant udbytte af Monsanto-alliance

Peder Holk Nielsen fra Novozymes
Peder Holk Nielsen fra Novozymes Foto:

Den danske enzymkoncern Novozymes og den amerikanske kemikoncern Monsanto har indgået en strategisk alliance om bæredygtige løsninger til landbruget. Novozymes får et engangsbeløb på 300 mio. dollars, og de skal ud til aktionærerne via et aktietilbagekøbsprogram.

Novozymes og Monsanto, der blandt andet er kendt for RoundUp, er gået sammen om at levere bæredygtige såkaldte BioAg-løsninger til landbruget. Den nye strategiske alliance, The BioAg Alliance, skal forske i, udvikle og sælge mikrobielle løsninger, der gør det muligt, at landmænd kan øge deres høstudbytte med brug af færre ressourcer.

Alliancen forener Novozymes’ kommercielle BioAg-aktiver og kompetencer inden for mikrobiel forskning, udvikling og produktion med Monsantos kompetencer inden for mikrobiel forskning, avanceret biologi, marktest og kommercialisering. Resultatet bliver et omfattende forsknings-, udviklings- og salgsbaseret samarbejde, som skal hjælpe landmænd over hele verden med at tackle den udfordring, der ligger i at skulle producere mere med mindre input på en bæredygtig måde – til gavn for landbruget, forbrugerne, miljøet og samfundet som helhed

»Med en voldsomt stigende verdensbefolkning over de næste årtier bliver vi nødt til væsentligt at øge udbyttet af vores jord uden at øge presset på miljøet,« siger Novozymes adm. direktør Peder Holk Nielsen, og fortsætter:

»I dag indgår vi i en alliance, som grundlæggende vil ændre vilkårene i landbruget verden over. Kombinationen af Novozymes' og Monsantos kompetencer skaber en slagkraftig innnovationsenhed med en unik mulighed for at frigøre det signifikante potentiale, der ligger i at bruge naturlige mikrobielle løsninger i landbruget«.

Mikrobielle løsninger er en væsentlig del af markedet for biologiske løsninger til landbruget, som i dag har en årlig omsætning på ca. 2,3 milliarder dollars - eller ca. 13 milliarder kr. - og som igennem de seneste mange år har opnået årlige tocifrede vækstrater.

Novozymes bliver ansvarlig for produktion og forsyning af mikrobielle løsninger til Monsanto med udgangspunkt i Novozymes' ekspertise inden for gæring. Monsanto vil så stå i spidsen for marktest, registrering og kommercialisering af alle produkter under alliancen.

Virksomhederne vil i fællesskab lede The BioAg Alliance og fordele udgifterne til forskning og udvikling mellem sig, og de to virksomheder vil få del i overskuddet fra salget af de produkter, som fremstilles i alliancens regi, og af de produkter, parterne bringer med sig ind i alliancen.

Som led i aftalen betaler Monsanto Novozymes et samlet engangsbeløb på 300 mio. dollar - svarende til knap 1,7 milliarder kr. - for at få andel i Novozymes’ løbende BioAg-forretning og mikrobielle kompetencer, samt for at Novozymes fremover producerer og leverer produkter til alliancen.

I forlængelse af aftalen har Novozymes besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op mod to milliarder kr.

Novozymes-aktien steg knap tre pct. ovenpå tirsdagens meddelelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen