Berlingske Business

Moody's syn på Carlsberg bliver mere dystert

carlsberg
Foto:

Kreditvurderingsbureauet Moody's rynker med øjenbrynene, når det kommer til Carlsbergs fremtidsudsigter.

I en ny opdatering for det danske bryggeri gentager Moody's godt nok karakteren "Baa2", men udsigterne er nu "negative" mod tidligere "stabile". Det betyder, at der kan være en nedjustering af ratingen på vej i fremtiden.

- Ændringen i udsigterne afspejler vores holdning, at den løbende forværring af det russiske forretningsklima og den forlængede svaghed i rublens valutakurs over for euro vil påvirke Carlsbergs overskud negativt i 2015, udtaler Moody's Carlsberg-ansvarlige, Paolo Leschiutta, i en meddelelse.

Carlsberg trodser modgang i Rusland

- Carlsberg får omkring 32 pct. af sit overskud fra Østeuropa, hvor det meste stammer fra Rusland, og vi tror, at selskabet vil være mere udfordret, end vi hidtil antog, med hensyn til at fastholde sin kreditværdighed i niveauet for en Baa2-rating, tilføjer han.

Moody's forudser et fald i Ruslands bruttonationalprodukt på 5,5 pct. i 2015 og 3 pct. i 2016, samt at de nyligt hævede renter vil forværre inflations- og ledighedsbilledet og dermed presse privatforbruget. Rublen er også en stor usikkerhedsfaktor.

Det får Moody's til at skrue sin forventning til Carlsbergs samlede 2015-overskud ned med mindst 10 pct.

Carlsberg-aktien er faldet omkring 70 kr. på halvanden måned, svarende til godt 13 pct. Fredag handles bryggeriet i en kurs på 477,80 kr., hvilket er et fald på 0,2 pct. i forhold til torsdag.

Carlsberg overrasker positivt i Vesteuropa

Carlsbergs kvartalsoverskud smadret af russisk krise

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen