Berlingske Business
17:43Tak for i dag

McDonald's går i år helt over til antibiotikafrie kyllinger

CHINA-MCDONALDS/ANTITRUST
Foto:

I løbet af 2017 vil fastfoodkæderne Subway og McDonald’s samt Chipotle og Panera Bread gå 100 procent over til kyllinger opdrættet uden antibiotika. Og Subway og McDonald’s har lovet, at de fra 2025 kun har kalkun-, okse- og svinekød fra dyr, der ikke har fået antibiotika.

Det er en praksis, som de øvrige aktører i fastfood helt givet bliver nødt til også at indføre, hvis de skal holde på kunderne.

Markedet for fødevarer med kød fra kyllinger, kalkuner, grise og kvæg, der intet antibiotika får, fra de bliver født, til de slagtes, er endnu blot en niche i USA. Men markedet er i støt vækst.

USAs fødevaremyndigheder, US Food And Drug Administration, har for længst slået alarm og presser på for at reducere det helt enorme forbrug af antibiotika til husdyr i landbruget.

Amerikanske farmere i den konventionelle dyreproduktion bruger mange gange mere antibiotika end deres danske kolleger. Både i form af vækstfremmere i foderet for at få dyrene til at vokse hurtigere og som medicin mod sygdomme eller til forebyggelse af sygdomme.

Ifølge estimater bliver 80 procent af al den antibiotika, der bliver brugt i USA, anvendt i det industraliserede landbrug. I Danmarks industrilandbrug må antibiotika alene bruges til behandling af sygdomme og ikke som vækstfremmere eller til forebyggelse af sygdomme.

Danish Crowns svinekød fra antibiotikafri produk­tion nyder således stor interesse i USA fra restaurations- og supermarkedskæder og foodservice.

»Hellere give et par dollar mere og så være sikker på at få kød af en ordentlig kvalitet,« udtalte f.eks. den amerikanske forbruger Silvia Homolyová sidste år i et interview bragt i et af Danish Crowns interne magasiner.

Generelt er der en stigende efterspørgsel efter det, amerikanerne kalder »natural food«. Det er økologiske produkter og kød fra antibiotikafri produktion. Trenden bider sig langsomt mere fast, ifølge sales manager Frank Dahl Jensen fra Danish Crowns amerikanske salgsorganisation.

Der er især interesse for kyllinger fra antibiotikafri produktion. Fra 1. juni i år stopper USAs største fjerkræproducent, Tyson Foods, således med at bruge antibiotika i sin produktion.

»Salg af svinekød fra grise, produceret helt uden brug af antibiotika, er en vigtig del af vores strategi, 4WD. Og det er et område, topledelsen med administrerende direktør Jais Valeur i spidsen har fokus på,« siger underdirektør Søren Tinggaard fra Danish Crown.

Historien om Danish Crowns antibiotikafri produktion begyndte i januar 2015 som et forsøg hos fem svineproducenter på Bornholm. I 2016 blev konceptet udbredt til et mindre tocifret antal jyske producenter.

Selskabet slagter i øjeblikket ugentligt 240.000-250.000 svin. Heraf er 3.500 dyr fri for antibiotika fra fødsel til slagtning. Guleroden til landmændene er, at selskabet betaler dem et tillæg til afregningsprisen på to kroner pr. kilo.

100 på venteliste

Over 100 producenter står på venteliste for at blive leverandører til Danish Crowns specialproduktion, når der er et marked for at øge den. Trods den stigende efterspørgsel fra USA har koncernen visse udfordringer med få afsat alle stykker og udskæringer af svin fra specialproduktionen til en høj pris. Derfor bliver tillægget til svineproducenterne i midten af maj sænket til 1,50 kr.

Behovet for sporbarhed er en af hovedårsagerne til, at grise, der skal opdrættes uden brug af antibiotika, hurtigst muligt efter fødslen hos Danish Crowns producenter bliver forsynet med øremærker og beholder dem til slagtning. Alle dyr kan blive syge, også i den antibiotikafri produktion. Sker det, behandles dyrene med antibiotika, men de kan ikke sælges som specialgrise.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen