Berlingske Business

Løfte­stangen, der knækkede

pix-BRITAIN-DENMARK-DRINK-COMPANY-EARNINGS-CARLSBERG
Overskrift
Carlsberg købte Scottish and Newcastle for at få adgang til det russiske marked. Den plan gik ikke som ventet. Arkivfoto. Foto:
 
 
 

Da Carlsberg købte Scottish & Newcastle i 2008, var det for at sikre sig kontrol med russiske Baltika. Det skulle give milliarder i kassen i bryggeriet, som skulle bruges til først at vokse i Kina og lidt længere nede ad vejen i andre asiatiske markeder, herunder i Indien.

Jørgen Buhl Rasmussen tiltrådte i 2007, og kort efter – i begyndelsen af 2008 – præsenterede han købet af S&N ved et stort pressearrangement i London.

Det var et historisk stort opkøb, lød det.

19BUSCarlsberg-formand-Flem.jpg

Men det var mere end bare stort her og nu. Det skulle sikre den fremtidige vækst i Carlsberg i mange år frem, lod Jørgen Buhl Rasmussen forstå.

»Den store indtjening fra Rusland og Østeuropa giver os en platform for senere at ekspandere videre ud i Østen. Fordi der er så meget vækst og vækst i indtjeningen, vil vi rimeligt hurtigt komme i en position igen, hvor vi kan begynde at kigge på nye, større opkøb,« sagde Carlsberg-topchefen i London i 2008.

Men det var i 2008, og det føles i dag som en evighed siden.

Siden er Rusland braget i jorden. Finanskrisen, som eskalerede i Rusland i 2009, gav store rystelser, og da den russiske regering samtidig påførte hele ølindustrien store afgiftsforhøjelser, kom Carlsberg som markedsleder på det store russiske marked under hårdt pres. Forbrugerne holdt igen, og den nøje planlagte vækststrategi blev spoleret for Carlsberg.

19BUS20150218-150322-1.jpg

Det er kun blevet værre det seneste år med Ukraine-krisen, som har udhulet såvel købekraften hos den russiske forbruger som værdien af den russiske rubel drastisk.

Det efterlader Carlsberg ved en skillevej, der har mange lighedpunkter med situationen for Carlsberg for ti år siden, da virksomheden var i overhængende fare for at ende som et mindre, regionalt bryggeri.

Daværende koncerndirektør Nils Smede­gaard Andersen ville meget gerne købe op for at undgå dette, og han ville gerne have fingrene i S&N. Men det krævede, at Carlsbergs aktiekurs blev forbedret, ellers ville det destruere værdi for Carlsbergs aktionærer. Og aktiekursen blev forbedret, så Carlsberg sammen med Heineken kunne købe S&N.

Jørgen Buhl

Her står Carlsberg så igen.

Bevares, bryggeriet er et helt andet og meget større. Men igen med en risiko for at blive efterladt på perronen af de tre store, internationale konkurrenter AB-Inbev, SABMiller og Heineken, som vokser langt hurtigere og tjener langt mere.

Rusland var ikke nøglen til vækst i Asien.

I stedet må Carlsberg – i hvert fald for en stund – sadle om og sikre, at de store investorer tager bryggeriet til nåde, så aktiekursen kommer op.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen