Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Ledelsesændringer er den største udfordring for Chr. Hansen

02BUSPix1-Cees-de-Jong.jpg
Aktieanalytikerne var overraskede over, at adm. direktør Cees de Jong onsdag kunne fremlægge et regnskab med væks på både salg og overskudsgrad. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø

Teambuilding bliver centralt på dagsordenen for Chr. Hansens topchef, Cees de Jong, i den kommende tid. På få måneder skiftes ud på fire ud af ti pladser i koncernledelsen.

Om Chr. Hansens topledelse kommer til at prøve kræfter med topchefens ynglingssport, vandpolo, får står hen i det uvisse. Men i hvert fald kommer der fokus på teambuilding-aktiviteter i koncernledelsen i ingrediensvirksomheden i den kommende tid.

Det fortæller adm. direktør Cees de Jong.

»Der er udskiftning på fire ud af ti poster i koncernledelsen. Derfor bliver en vigtig opgave for mig i den kommende tid at sikre et godt samarbejde i koncernledelsen, så vi arbejder sammen som et team og ikke som en række individer,« siger Cees de Jong.

Chr. Hansens topchef, Cees de Jong

Den hollandske direktør, der kom til Chr. Hansen for godt to år siden, gik umiddelbart efter at have præsenteret tredjekvartalsregnskab for Chr. Hansen onsdag morgen til et internt møde i hovedkvarteret i Hørsholm for at præsentere ét af de fire nye ansigter, koncerndirektør for divisionen Natural Colors, Jørgen M. Erichsen, der kommer fra et job som salg- og marketingschef i Logitech International i Schweiz.

Han afløser Carsten Bennike, der har ledet farvedivisionen i fire år.

»Vores største udfordring lige nu er nok de mange ledelsesændringer. Jeg sover godt om natten, ikke mindst efter det seneste kvartalsresultat, men skulle noget have kunnet holde mig vågen om natten den seneste tid, ville det være udskiftningen på centrale poster i koncernledelsen,« siger Cees de Jong.

Foreløbig er tre ud af de fire poster besat. Den centrale post som finansdirektør (CFO), som bliver ledig senest i februar 2016, når Klaus Petersen rykker til en lignende stilling hos Nets, står stadig ledig.

»Det er en meget vigtig post for mig. CFOen har kontor lige ved siden af mig, og jeg taler måske med ham ti gange om dagen, så det er en ekstrem kritisk post. Vi er i gang med en søgeproces både internt og eksternt, og det skrider godt fremad. Selv om Klaus Petersen stadig kan blive et pænt stykke tid ud i fremtiden, håber jeg på at kunne sætte navn på den nye CFO hellere før end siden,« siger Cees de Jong.

Overordnet set kunne Cees de Jong glæde sig over, at selskabets største forretningsområde og vækstmotor, bakteriekulturer og enzymer til især mejeriproduktion, fortsat vokser betydeligt mere end det underliggende marked. Samtidig er der igen kommet fuld fart på indtjeningen i kultur- og enzymdivisonen.

Både salgsvækst og overskudsgrad overraskede analytikerne og aktiemarkedet, som kvitterede med en kursstigning på 21,80 kr. svarende til 6,68 pct. mandag.

Resultaterne efter årets første ni måneder får da også Cees de Jong til at opjustere forventningerne til den organiske vækst en smule ved at indsnævre spændet for vækst fra syv-ni pct. til otte-ni pct., og samtidig forudse, at det fri cash flow bliver på 150 mio. euro mod hidtil antaget 130 mio. euro, når selskabet afslutter sit årsregnskab 2014/15 med udgangen af august. Indtjeningsgraden (EBIT-marginen) ventes, i overensstemmelse med hvad selskabet tidligere har udmeldt, at ligge på eller over 26,5 pct., når regnskabsåret slutter med udgangen af august.

Den eneste mørke sky var over Chr. Hansens farvedivision, hvor Cees de Jong gerne havde set en større vækst, især i Asia-Pacific-området, herunder Kina. Dermed er fokus lagt for den nye direktør for divisionen, Jørgen M. Erichsen.

Forklaringen på at farvedivisonen fortsat hænger lidt med skuffen, er ifølge Cees de Jong først og fremmest organisationsændringer og ændringerne i topledelsen, som har kostet lidt fokus.

Selv om farvedivisionen er Chr. Hansens mindste forretningsområde og opererer med betydeligt lavere marginer end de to andre områder Cultures & Enzymes og Health & Nutrition er Cees de Jong dog fortsat fortrøstningsfuld over for divisionens fremtid, ikke mindst fordi forbrugervindene i især USA blæser med øget fokus på naturlige farvestoffer i slik og andre fødevarer.

»Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet, hvorfor vi ikke sælger farvedivisionen fra. Men det gør vi ikke. Forbrugertrendsene i retning af, at alt skal være mere naturligt er med os. Og det er fortsat en meget god forretning for os. Marginerne er ikke så høje, som på de andre områder, men ser man på afkast af den investerede kapital (ROIC, red.), så gør farvedivisionen det lige så godt. Marginerne er lavere, men vi bruger også mindre kapital,« siger Cees de Jong.

GERMANY-ART-EXHIBITION-POP-RAMOS

Han har også taget konsekvensen af, at farvedivisionen er anderledes og mere konkurrenceudsat end de øvrige divisioner. Derfor er den blevet organiseret anderledes, lige som Chr. Hansen investerer i at udvikle nye, mere omkostningseffektive produktionsmetoder, så divisionen kan være klar til at vinde ordrerne, når bl.a. de amerikanske fødevare- og slikproducenter skifter til naturlige farvestoffer.

»Det er i den forbindelse, at Carsten Bennike og jeg besluttede, at det ville være bedst at sætte en ny i spidsen for Natural Colors i den næste fase,« siger Cees de Jong.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen