Berlingske Business

Ledelsen overlever – selv hvis opkøb falder til jorden

Topposter. Direktionen og bestyrelsen i Danisco kan slippe fra DuPont-affæren uden problemer.

Går det af Danisco-bestyrelsen varmt anbefalede salg til DuPont i vasken, vil det være en svidende lussing for Danisco-formand Jørgen Tandrup og direktør Tom Knutzen. Men de to vil relativ hurtigt kunne ryste nederlaget af sig og fortsætte stort set, som var intet hændt i spidsen for Danisco. Det vurderer Flemming Poulfelt, professor i ledelse ved CBS.

»Hvis buddet falder, fordi aktionærerne ikke vil godtage DuPonts bud, er der jo ikke tale om et generelt mistillidsvotum til Danisco-ledelsen. Der er højest tale om en kritik mod ledelsens håndtering af selve buddet. For alle kan vel blive enige om, at Danisco de senere år har udviklet sig positivt under Knutzen og Tandrup,« siger Flemming Poulfelt.

Han understreger, at det netop er den nuværende ledelses indsats i Danisco, der gør, at selskabet er blevet en attraktiv kandidat for opkøb.

»Ledelsens opgave har været at skabe størst mulig værdi for aktionærerne, og det mener man så, at man gør ved at anbefale buddet. Selvfølgelig vil det være et nederlag, hvis aktionærerne ikke følger bestyrelsens anbefaling. Men hvad ville aktionærerne få ud af, at bestyrelsen og ledelsen trak sig? Det ville for alvor sende Danisco ud i en kritisk situation,« siger Flemming Poulfelt, der i hvert fald giver den nuværende Danisco-ledelse mellem et og to års fredning, hvis opkøbet ikke går igennem.

»Falder buddet, så handler det om at få Danisco sikkert videre, og det vil den nuværende ledelse få en periode til at bevise, at de kan gøre. Ja, de har anbefalet et salg, fordi muligheden bød sig. Men de har før buddet kom på banen bevist, at de formår at udvikle Danisco positivt. Så det må man formode, at de også kan gøre fremover.«

Daniscos ledelse har da også gentagne gange de seneste måneder understreget, at de bliver på posten, også selv om buddet ikke går igennem. I hvert fald så længe aktionærerne ønsker det:

»Hvis aktionærerne siger nej, så kører virksomheden videre af sig selv, og så må aktionærerne tage stilling til, om de har tillid til den ledelse, der sidder,« har Jørgen Tandrup tidligere sagt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen