Berlingske Business

Landbruget torpederet af realkredittens tårnhøje bidrag

Et såret landbrug øjner hjælp i ECB-pakke
Foto:

Landbruget kritiserer bidragssatsernes himmelflugt. Fra 2007 til 2014 er satserne mere end fordoblet viser analyse. Blå blok i Folketinget har indkaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) i samråd om problemerne.

Det har aldrig været så billigt som at låne penge som nu. I hvert fald, hvis man isoleret ser på renterne, der er historisk lave og ligger helt i bund.

Den historie fortæller mange medier i denne tid. Men den sag er mere nuanceret, mener de  i landbruget og den tilknyttede agroindustri, der ét af Danmarks største eksporterhverv.

Bidragssatsernes himmelflugt bekymrer i dén grad brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

»Stigningerne i realkreditinstitutternes bidragssatser på lån til landbrug har været urimeligt store,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer,

Lundhedevej 25, Grindsted

Landmændene og deres store andelsvirksomheder, Arla Foods, Danish Crown, DLG og Danish Agro, oplever, at realkreditten opkræver meget højere bidragssatser, mens bankerne tager høje renter på gæld, specielt kassekreditter.

Ifølge Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i brancheorganisationens videnscenter, SEGES, havde danske heltidslandbrug sidste år på næsten 1,6 milliarder kr. i samlede omkostninger til bidrag til realkreditlån.

Det viser en ny analyse, som SEGES har lavet.

»Det er tale om en stigning på cirka 900 mio.  kr. i forhold til 2008. Alene stigningen i bidragssatserne fra 2012 til 2014 kostede landbruget over 300 mio. kr. Stigningen fra 2008 skyldes både flere realkreditudlån og højere bidragssatser. Mens udlånet er steget med 35 procent, er omkostningerne til bidrag steget med 118 procent,« siger Klaus Kaiser.

Treagervej 10, Vejen, til salg

Bidragssatserne på realkreditlån til landmænd er i gennemsnit mere end fordoblet fra godt 0,4 procent i 2007 til 0,96 procent i 2014, viser analysen.

Halvdelen af alle landmænd betaler en bidragssats på mellem 0,9 og 1,2 procent på deres realkreditlån.

Det er især på F1- og F2-lån, at landmændene mærker de største stigninger.

De øgede bidragsbetalinger skal ses  i forhold til realkreditinstitutternes omkostninger og risiko. Realkreditinstitutterne tager således de højeste bidragssatser på de risikable lån.

Stigningerne i realkredittens bidragssatser for landbrugslån virker til at være uforholdsmæssigt store, ja de er urimeligt store lyder kritikken fra Landbrug & Fødevarers Martin Merrild.

»Hvis de penge, realkreditinstitutterne får ind på ekstra bidrag, bliver brugt til at eksperimentere med bankvirksomhed eller højere aflønning af ejerne, dvs. udbetalinger til ejerne, så er det negativt,« siger han.

Og er der noget, landbruget ikke kan tåle lige nu, så er det flere regninger. Da der er hårdt pres på indtjeningen, har landbruget stift fokus på alle omkostninger.

»Både landmænd og andre i samfundet har lave renter på banklån. Derfor er det ærgerligt, at bidragssatserne på realkreditlån ikke sænkes,« siger Martin Merrild.

25BUSfladt.jpg

I perioden 2007-2013 var realkredittens samlede tab under én milliard kr. Men i samme periode betalte landbruget over otte milliarder kr. i bidrag.

Omkostningerne dækker tillige realkredittens administrations- og kapital-og  finansieringsomkostninger, som under finanskrisen er steget.

Ifølge beregninger fra Berlingske Research indkasserede de fire store realkreditinstitutter i Danmark, Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BRFKredit tilsammen over 18,4 milliarder  kr. i bidragsindtægter i 2014. Og her udgør landbruget som nævnt omkring 1,6 milliarder kr.

Mens Nykredit fra 2010 til 2014 havde en vækst på lån på 10 procent til 8,4 milliarder kr., steg bidragene med 66 procent. Nordea Kredit havde en vækst i lån på 20 procent til 2,9 milliarder kr., og bidragene steg med 83 procent i samme periode.

Anders dum

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) skal i et samråd i Folketinget, som folketingsmedlemmer fra blå blok har indkaldt til, svare på, hvilken sammenhæng, der er mellem en landmands polstring og de bidragssatser, landmanden betaler.

Samtidig skal ministeren svare på, hvordan det påvirker landbruget, at Finanstilsynet har strammet reglerne for værdiansættelse af landbrugsbygninger.

Det er Kim Andersen (V), Brian Mikkelsen (K), Hans Kristian Skibby (DF) og Joachim B. Olsen (LA), der har indkaldt til samrådet.

RB Plus: Smitsom bakterie skal forskes ud af stalde

Stemningen i fødevareindustrien og landbruget er meget dårlig, skriver Finans.dk. Nye konjunkturmålinger fra Landbrug & Fødevarer viser, at sidste uges fyringer af 280 ansatte på Danish Crown i Ringsted kan blive fulgt af nye afskedigelser.

»Stemningen er helt i bund. I nogle brancher - herunder især slagterierne - mangler man råvarer, fordi de danske rammevilkår begrænser produktionen. Samtidig er hele erhvervet præget af Ruslands boykot af fødevarer fra EU,« siger Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug &Fødevarer til Finans.dk.

Boykotten af Rusland har medført, at en lang række markeder er oversvømmet med varer, der ikke kan sendes til Rusland. Og det er med til at presse priserne og indtjeningen i fødevareindustrien, og dermed rammer det også ejerne, landmændene.

Landmænds gæld skræmmer bankerPIX

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen