Berlingske Business

Landbruget mangler penge til ekspansion

27BUSlandbrug.jpg
Situationen for de tre hovederhverv, svin, kvæg og planteavl, er historisk gode, og det vil de også være i 2014. Det hænger sammen med det lave renteniveau og med det gode bytteforhold, mener administrerende direktør i DLR Kredit Bent Andersen med henvisning til prisen på de råvarer, der indgår i landbrugsproduktionen i forhold til prisen på de produkter, landmændene sælger. Arkivfoto: Martin Sylvest

Optimismen stiger i landbruget, men ønsket om investeringer bliver bremset af en manglende adgang til finansiering hos bankerne.

Først den gode nyhed: Det går godt i landbruget, hovedparten af landmændene tjener penge og ser generelt lyst på fremtiden. Den dårlige nyhed er, at det kunne gå endnu bedre.

Landmændene har nemlig svært ved at skaffe den finansiering, der vil kunne sikre udvikling og yderligere fremdrift.

Efter nogle hårde år under finanskrisen ser landmændene nu optimistisk på fremtiden, både hvad angår produktion, investeringer og driftsresultat.

Det viser det barometer for landmændenes syn på fremtiden, som Videncentret for Landbrug har udarbejdet for fjerde år i træk. 18.000 landbrugsvirksomheder har svaret, og konklusionen er, at de generelt har det rigtig godt.

land

Faktisk regner 41 procent med positiv vækst i år og 43 procent i 2014. 16,4 procent af de adspurgte regner med, at deres forrenting vil vokse med mere end ti procent i år.

»Vi kommer fra nogle meget hårde år. Fra 2008 til 2010 var landbruget hårdt ramt, fordi produktpriserne var i bund, og renten ikke var faldet så meget endnu. Situationen stabiliserede sig i 2011, og så er der gradvist sket en forbedring siden. Når man spørger landmændene selv, så går det rimelig godt,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret for Landbrug, som står bag undersøgelsen, det såkaldte Landmandsbarometer. De største problemer for landmændene er produktionsbegrænsninger. 44 procent angiver, at det er finansielle forhold, der bremser udviklingen af deres virksomhed.

»De landmænd, som gerne vil ekspandere, løber ind i en række vanskeligheder, og den finansielle begrænsning er en af de største. Landmændene har med andre ord svært ved at få finansieret deres udvidelser,« siger Klaus Kaiser.

Landbrug_gæld_Business

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, deler hans opfattelse.

»Brændt barn skyr ilden. Jeg kender ikke til nogen banker, som slet ikke vil have med landbrug at gøre, men det er klart, at hvis man har været uheldig tidligere, kan man generelt blive mere forsigtig. Det er mit indtryk, at det går godt i landbruget, men det er ikke sådan, at vi har set en lang periode, som har vendt bankernes opfattelse af sektoren,« siger han. Bankernes tilbageholdenhed giver problemer, som rækker ud over landbrugssektoren.

»Konsekvensen er, at landbruget taber konkurrencekraft. Vi får ikke den naturlige strukturudvikling, og det betyder, at der er ineffektive landbrug, der er strandet, mens en del højeffektive virksomheder ikke kan ekspandere.

»Det bremser hele erhvervet, og det koster vækst, arbejdspladser og velstand,« siger Klaus Kaiser, som understreger, at de nye udlån primært skal hentes i bankerne, da landbrugene i forvejen har en høj gæld i realkreditten.

svinebrug_Business

I DLR Kredit, som sidder på en tredjedel af markedet for landbrugsudlån, genkender man det billede, som landbrugsbarometret tegner.

»Situationen for de tre hovederhverv, svin, kvæg og planteavl, er historisk gode, og det tror vi også, at de vil være i 2014. Det hænger sammen med det lave renteniveau og med det gode bytteforhold,« siger administrerende direktør Bent Andersen med henvisning til prisen på de råvarer, der indgår i landbrugsproduktionen i forhold til prisen på de produkter, landmændene sælger.

Han anerkender, at der er en tilbageholdenhed blandt pengeinstitutterne med at finansiere landbrugets ekspansion blandt andet på grund af de nye regler for værdiansættelse af landbrugsaktiver, som Finanstilsynet indførte for et par år siden.

Bent Andersen understreger dog, at pengeinstitutterne har blik for en fornuftig konsolidering.

»Der bliver lavet lån. Vi laver stadig lån hver eneste dag. Jeg vedstår, at det er svært at få finansiereing i dag, men hvis vi som pengeinstitut kan skifte en mindre effektiv landmand ud med en landmand, som har bevist, at han er effektiv, så kan man godt få det finansieriet,« siger Bent Andersen.

Arla kineser

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen