Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Lagkagehuset har international ekspansion i ovnen

22BUSJesper-Friis-Lagkagehu.jpg
Det har voldt Lagkagehusets direktør Jesper Friis problemer at lancere forretningen i udlandet, men ambitionen er, at det snart kommer til at ske. Arkivfoto: Simon Skipper

Mens den danske bagerkæde Lagkagehuset langer masser af brød over disken i Danmark, har planerne om international ekspansion trukket ud. Topchefen forventer at åbne første butik i London til oktober.

Skanderborg, Silkeborg og Gråsten har fået Lagkagehuset til byen, men den danske bagerkæde har stadig lancering af konceptet i udlandet til gode. International ekspansion har ellers været et erklæret mål, siden Lag­kagehuset blev overtaget af den norske ­kapitalfond FSN i 2008.

I foråret 2015 blev Jesper Friis ansat til netop at tage Lag­kagehuset til udlandet, men ikke én dansk bagerbutik er endnu åbnet uden for Danmarks grænser. Jesper Friis forventer imidlertid at tage det første skridt ud på det internationale marked i 2016, når Lagkagehuset åbner i det centrale London, men det har været sværere end ventet, fortæller han.

»Det har været svært at finde de rigtige lokaler, for vi vil helst ikke gå på kompromis med lokaler og placering. Samtidig er konkurrencen i London ekstremt hård. Der er mange andre, der også gerne vil åbne butikker der,« siger Jesper Friis og tilføjer, at etableringen af hele produktionsapparatet i ­Storbritannien har krævet tid at få på plads.

Emmerys

Jesper Friis har international erfaring bl.a. fra sin tid i Carlsberg og senest Danish Crown. Men hos Lagkagehuset har han det første år haft størst succes med at udvide forretningen på de hjemlige græsgange. Han har stået bag 14 nye butiksåbninger, som har bragt Lagkagehuset op på i alt 49 butikker fordelt i hele landet. Ifølge Jesper Friis er der plads til 60-70 butikker i Danmark, og det mål er inden for rækkevidde i løbet af det næste år. Derfor er det også essentielt, at den internationale ekspansion snart kommer på skinner.

»Det er klart, at det har meget høj prioritet for os at få sat gang i den internationale ekspansion,« siger Jesper Friis, som ikke vil afsløre hvilke markeder foruden det britiske, han har i kikkerten.

Vanskelig udfordring

Men det er langt fra nemt at etablere sig i udlandet med et dansk bagerkoncept, mener Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia, som beskæftiger sig indgående med detailhandel. En ting er, at det er dyrt at etablere sig, en anden er, at konkurrencen i f.eks. London er anderledes end i Danmark.

»Derudover er det en udfordring at tage smag med til udlandet. Fødevarer er generelt svære at flytte til et andet land, så det kræver, at man tilpasser produktet, samtidig med at man holder fast i sit koncept,« siger Dorte Wimmer. Hun tilføjer, at markedet for ­mellemmåltider er veludviklet i en by som London, hvor man kan købe sandwich og kaffe i store kæder som Pret a Manger og Starbucks.

»Du kommer ind og skal slås i en rigtig hård boldgade,« siger Dorte Wimmer.

Pix-bager

Lagkagehuset har netop offentliggjort regnskab for 2015, som viser fremgang på både omsætning og indtjening. Kæden øgede salget med cirka 15 pct. sidste år og langede dermed varer over disken for 552 mio. kr. mod 478 mio. kr. i 2014. Overskuddet steg med hele 80 pct. fra 21,2 mio. kr. i 2014 til 38,1 mio. kr. i 2015.

Lagkagehusets fremgang er ifølge Dorte Wimmer skabt på baggrund af en succesfuld fornyelse af bagerkonceptet.

»De har ramt noget rigtigt i tidsånden og forstået at gøre den gammeldags bager ny og moderne – både i forhold til produkter og forretningen, som er blevet et sted, hvor ­kunderne opholder sig og ikke kun køber brød,« siger Dorte Wimmer.

Lagkagehuset er stiftet Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk. Siden begyndelsen af 1990erne har de haft bagerforretninger i henholdsvis København og Sønderjylland, men i 2008 valgte de at slå pjalterne sammen og stifte Lagkagehuset. Samme år solgte de kæden til kapitalfonden FSN Capital. En kapitalfond ejer typisk en investering i syv-otte år, og der er da også spekuleret i, at FSN Capital er ved at være klar til at sælge Lagkagehuset. En begyndende udrulning af konceptet på det internationale marked vil give casen en mere attraktiv profil, hvilket understreger vigtigheden dette punkt på ­Jesper Friis’ to to-liste.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen