Berlingske Business

Kvotekongen Kjeldsen har igen den længste

roskildefestival2014
Skibsejeren Henning Kjeldsen har igen udvidet sin fiskerflåde Foto:

Med et fartøj, der måler 90,45 meter på den lange led og 17,80 i bredden er kvotekongen Henning Kjeldsen igen den lykkelige ejer af Danmarks største fiskefartøj, som blev døbt i lørdags i Skagen

Kvotekongen Henning Kjeldsens fisketrawler er igen den største i Danmark. Under overværelse af et stort opbud af tilskuere blev Kjeldsens nyanskaffelse døbt i lørdags i Skagen og fik - ligesom Kjeldsens andre fiskefartøjer - navnet »Gitte Henning«.

De fremmødte var vidner til et prægtigt syn, da den 90,45 meter lange og 17,80 meter brede »Gitte Henning« lagde til ved kajen i havnen i Skagen, og Henning Kjeldsens hustru Birthe Kjeldsen lod champagneflasken svinge mod skroget. Efterfølgende var det muligt for publikum at få en rundtur skibet.

Skibet kan huse en besætning på 13 mand, og er designet af Salt Ship Design i Norge i samarbejde med den pensionerede skibsdesigner Karl Sandvik. Det norske Mykleburst Verft i Klevenhar stået for selve bygningen af fartøjet.

Henning Kjeldsen har før ejet Danmarks største trawler, men blev udfordret af en anden styrtende rig kvotekonge Gullak Arngrimsson for et par år siden, da Karstensens Skibsværft i Skagen leverede den 88 meter lange megatrawler »Ruth« til Arngrimssons virksomhed Rederiet Ruth. »Ruth« var nemlig længere end »Gitte Henning«. Og det er økonomisk givtigt at have en stor trawler, som også giver enorm prestige i fiskerikredse.

Henning og Birthe Kjeldsen hører til Danmarks største kvote konger og -dronnninger. Parret blev landskendt, da DR afslørede, at Birthe Kjeldsens selskab ejer kun en glasfiberjolle på knap seks meter, men det har ikke afholdt hende fra at købe fiskekvoter for 123 mio. kr. Henning Kjeldsen selv ejer kvoter for flere hundrede millioner kr.

Henning Kjeldsen er en af to storfiskere, som er blevet milliardærer på det danske system for fiskekvoter, hvor adgangen til havets rigdomme i løbet af en kort årrække er blevet koncentreret på ganske få hænder.

 

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen