Berlingske Business

Kunstig bøf ventes at starte madrevolution

Kunstig BøF
Den kunstige bøf, som igår blev stegt og serveret, er fremstillet af stamceller fra musklerne hos en levende ko, blandet op med salt, æggepulver og brødkrummer og indfarvet med rødbedesaft og safran. Foto:

Det er både bedre for miljøet og for helbredet at spise det kunstige kød, siger forskeren bag verdens første kunstigt fremstillede bøf.

STORBRITANNIEN: En gruppe frivillige satte mandag tænderne i verdens første kunstigt fremstillede bøf.

Bøffen blev serveret ved et stort anlagt arrangement i et teater i London, hvor »kødet« blev stegt og serveret af en professionel kok foran rullende kameraer, skriver AFP.

Det har kostet mere end 250.000 euro, godt 1,8 millioner kroner, at fremstille den 140 gram store bøf. En af Googles medstiftere har været med til at betale for gildet, som mundskænkene karakteriserede som værende »tæt på kød« i smag og tekstur, men knap så saftigt.

Bøffen er blevet fremstillet af stamceller fra musklerne hos en levende, økologisk ko, som er blevet blandet med salt, æggepulver og brødkrummer og indfarvet med rødbedesaft og safran.

Professor Mark Post fra Maastricht Universitet i Holland, der har ledet forskningsprojektet, hævder, at opfindelsen kan erstatte almindeligt oksekød i millioner af menneskers kost og dermed reducere den belastning af miljøet, der er forbundet med at opdrætte kvæg.

Han insisterer således på, at det kunstige kød er sundt og ufarligt at spise, blandt andet fordi der ikke er risiko for antibiotikarester.

»Jeg har selv spist det et par gange uden tøven,« siger professoren, der også lover, at han vil give resterne fra mandagens prøvesmagning til sine børn.

Det kunstige kød er endnu tidligt i sin udvikling, men Mark Post forudser, at det kan være at købe i supermarkeder om ti til 20 år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen