Berlingske Business

»Kommer jeg til at savne det? Det kan du tro. Kommer jeg til at fortryde det? Ja, det gør jeg nok også«

HB
Henrik Brandt stopper senest til sommer som direktør for Royal Unibrew, som han har stået i spidsen for siden 2008. Foto:

Efter otte år og en ottedobling af aktiekursen takker Henrik Brandt af som adm. direktør i Royal Unibrew. Ønsket om mere plads i kalenderen ligger bag beslutningen, som han er sikker på, at han vil fortryde fra tid til anden.

Når aktiekursen falder med over otte procent på nyheden om, at man trækker sig som direktør, så ved man, at ens arbejde har været påskønnet. Henrik Brandt har som adm. direktør i bryggeriet Royal Unibrew ottedoblet værdien af selskabet, men senest til sommer er det slut: Henrik Brandt stopper som direktør i virksomheden.

BM

»Kommer jeg til at savne det? Det kan du tro. Kommer jeg til at fortryde det? Ja, det gør jeg nok også en overgang. Men jeg tror, det er det rigtige for virksomheden og for mig selv, men jeg er glad for at være her, og jeg kommer til at savne det – det er der ingen tvivl om,« siger Henrik Brandt.

09BUSHenrik-Brandt2.jpg

Henrik Brandt er 61 år gammel og giver selv sin alder som grund for, at han nu vil prøve noget nyt. Ikke fordi han føler sig gammel, men fordi han som direktør også skal tænke på, hvornår det er bedst for virksomheden at overdrage lederskabet.

»Når man sidder i min rolle, så skal der være et antal år tilbage, hvis man løber ind i noget stort, som man gerne vil eksekvere på,« siger han, »Der er ingen ændring i strategien. Ud af de 2400 medarbejdere, er er de 2399 de samme. Bestyrelsen er den samme, og vores planer er de samme, og mit job er at sikre, at det er business as usual, indtil Jesper B. Jørgensen tager over (den udpegede afløser for Henrik Brandt, red.)«

Topchef Henrik Brandt, Royal Unibrew

For et år siden sagde Henrik Brandt i et interview med Berlingske Business, at han ikke havde tænkt sig at stoppe, bare fordi han var blevet 60, og stoppe gør han bestemt heller ikke, forsikrer han.

»Jeg går bestemt ikke på pension. Det er ikke det, jeg skal. Jeg skal bare have noget mere fleksibilitet i min kalender. Til januar har jeg været CEO i 30 år, og som det engagerede menneske jeg er, så arbejder jeg 120 procent. Så tror jeg også, at det er det rigtige over for mig selv og min familie, at jeg siger til mig selv: Nu skal du have lidt mere fleksibilitet i kalenderen.«

Afløseren for Henrik Brandt bliver Jesper B. Jørgensen. De to kender bedst hinanden som konkurrenter, for mellem 2007 og 2011 var Jesper B. Jørgensen adm. direktør i Carlsberg Danmark, der vel nok må betegnes som ærkerivalen her til lands.

jul

»Jesper har jo rigtig mange års solid erfaring fra Carlsberg. Han har været i indland, han har været i udland. Han kender branchen ud og ind, og efter det har han arbejdet for en stor, familieejet virksomhed i Tyskland, så jeg mener, at han er godt klædt på til opgaven,« siger Henrik Brandt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen