Berlingske Business

Just Eat får børssmæk efter planer om større investeringer

BRITAIN-ECONOMY-FTSE-JUST EAT
Fastfoodportalen Just Eat får smæk på børsen tirsdag, efter at selskabet har fremlagt regnskabet for første halvår af 2018, hvori der indgår højere investeringsplaner, en opjustering af forventningerne til omsætningen for hele året samt uændrede underliggende EBITDA-forventninger. Foto:

Fastfoodportalen Just Eat får smæk på børsen tirsdag, efter at selskabet har fremlagt regnskabet for første halvår af 2018, hvori der indgår højere investeringsplaner, en opjustering af forventningerne til omsætningen for hele året samt uændrede underliggende EBITDA-forventninger.

Investeringsplanerne er blevet øget til mellem 55 og 60 mio. pund fra tidligere 50 mio. pund, fremgår det af en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside.

Ifølge Financial Times er det øget konkurrence på det britiske marked fra blandt andet Ubereats og Deliveroo, der får selskabet til at øge investeringsplanerne.

Sammen med en opjustering af investeringerne er der også kommet en opjustering af forventningerne til omsætningen i 2018.

Der ventes nu en omsætning på 740-770 mio. pund mod tidligere 660-700 mio. pund. Det underliggende driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, ventes fortsat at lande på mellem 165 og 185 mio. pund.

Selskabet har i første halvår af 2018 modtaget omkring 30 pct. flere ordrer end i samme periode sidste år, og samtidig er omsætningen steget til 358,4 mio. pund fra 246,6 mio. pund i samme periode sidste år.

Resultatet før skat bakkede i halvåret 3 pct. til 48,1 mio. pund grundet købet af Hungryhouse.

»Jeg er tilfreds med den stærke start på året, og jeg er begejstret for vores mulighed for at hjælpe mange flere mennesker med at nyde deres take away-øjeblikke gennem vores platformer,« siger Peter Plumb, der er administrerende direktør i Just Eat, i meddelelsen.

Investorerne virker dog bekymrede for investeringsplanerne, og Just Eat-aktien falder 5,7 pct. ved middagstid.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen