Berlingske Business

I Kina spiser de snart... danske pølser

danish crown
Det er første gang, at Kina åbner sit marked for disse forædlede svinekødsprodukter fra Danmark. Foto:

I begyndelsen 2014 begynder Danish Crown at markedsføre pølser og pålæg over for store detailkæder i Kina. Det er et historisk gennembrud for dansk fødevareeksport.

Nu kan forbrugere i store detailbutikker på Kinas østkyst snart købe pølser, paté, frikadeller, pålæg og konserves, der er baseret på dansk svinekød. Eksporten starter efter nytår.

I første ombæring bliver produkterne blandt andet leveret fra Tulips slagteri i Fåborg på Fyn. Hvilke andre danske slagterier, der er på vej med varer til Kina, løfter Tulips ejere, Danish Crown, indtil videre ikke sløret for.

Det er første gang, at Kina åbner sit marked for disse forædlede svinekødsprodukter fra Danmark. Så der er tale om intet mindre et historisk gennembrud til milliarder af kr. for dansk fødevareindustri.

BELARUS/


Baggrunden er, at fødevareminister Karen Hækkerup (S) og kinesiske ministre og embedsmænd har underskrevet en opsigtsvækkende aftale i Beijing. Forud ligger seks års vanskelige forhandlinger mellem danske og kinesiske embedsmænd.

For den danske kødindustri betyder aftalen, at blandt andet Tulip slagteriet i Fåborg, der tidligere på året er blevet godkendt kinesiske fødevareinspektører, snart kan begynde at sende forædlede produkter med skib fra Danmark til Kina. 

»Vi er meget glade for det arbejde, vores fødevareminister har lavet. Kina er et væsentligt marked for Danish Crown allerede i dag. Nu har Danish Crowns fabrikker har fået tilladelse til at eksportere forarbejdede varer direkte til kunder i detailhandelen i Kina. Vi ser et betydeligt potentiale for produkterne på dette marked,« siger Jesper Friis, administrerende direktør i Danish Crowns svinekødsdivision DC Pork, som Tulip er den del af.

06BUSDanfoss.jpg

Kineserne spiser lige så meget svinekød som resten af verden befolkning tilsammen, men Kina producerer langt fra nok til at dække eget behov. Så der er behov for stor import for at klare efterspørgslen.

I dag spiser kineserne omkring halvdelen af alt produceret svinekød i verden, og Kinas forbrug ventes at stige i takt med, at den kinesiske middelklasse vokser. Potentialet for danske fødevarer med høj veterinær sikkerhed er således kæmpestort. Største begrænsning, at der er grænser for, hvor meget svinekød, Danmark er i stand til at sende til Kina.

Dansk svinekødseksport til Kina har hidtil først og fremmest været, hvad kødbranchen historisk har kaldt »biprodukter«. Det vil sige ører, tæer, haler, hoveder, nyrer og andre indvolde fra svin, der er eftertragtede og godt betalte, fordi de regnes for delikatesser i det kinesiske køkken. I de senere år er eksporten af udskæringer af svinekød også steget kraftigt.

FILE DENMARK ECONOMY CARLSBERG

Danmarks fødevare- og landsbrugseksport til Kina var i 2012 næsten 14 milliarder kr. ud af en vareeksport på 28 milliarder kr. Af de 14 milliarder kr. udgjorde minkskind omkring 10 milliarder. På andenpladsen kom svinekød med omkring to milliarder, men også mælkepulver fra Arla plus fisk og rejer fra Grønland, der eksporteres via Danmark, solgte særdeles godt i Kina.

I brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer vurderer statistikchef Finn Christensen, at den danske fødevare-og landbrugseksport til Kina i år slår rekord på mellem 16 og 17 milliarder kr. Landbrug og Fødevarer skønner, at Kina inden for de kommende år kan blive det næststørste eksportmarked for den danske fødevareklynge. Er danske fødevarevirksomheder i stand til at udnytte mulighederne, ventes der en eksport på mere end 35 milliarder kr. i 2017.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen