Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Her jubler man over klimaforandringer: Tjener tykt på overraskende fiskeeventyr

14BUSMakrelfiskeri-202935.jpg
Global opvarmning ændrer på økosystemer og fisk. Stigende havtemperaturer og klimaforandringer har de seneste somre fået tykke makreller til at svømme helt til ­Østgrønland. Det har ført til et nyt og økonomisk meget vigtigt fiskeri.

Globale klimaændringer og højere havtemperaturer får makrel til at søge mod Grønland, der kan tjene store penge på, fiskeriet. Forskere og fiskeselskaber tror på et nyt grønlandsk erhvervseventyr venter om hjørnet.

Makrel er blevet det nye guld for de nord­atlantiske fiskerinationer Færøerne og Island. Men Grønland har også en god chance for et erhvervseventyr. Det både tror og håber internationale forskere og de to førende selskaber i landets fiskeribranche.

Global opvarmning ændrer på økosystemer og fisk. Stigende havtemperaturer og klimaforandringer har de seneste somre fået tykke makreller til at svømme helt til ­Østgrønland. Det har ført til et nyt og økonomisk meget vigtigt fiskeri.

fisk

Ny forskning tyder på, at klimaændringer vil give en solid gevinst til grønlandske rederier og eksportører.

»Når vi ser på, hvor store mængder makrel der er blevet fisket ved Grønland de seneste år, kan fiskeriet blive et nyt grønlandsk erhvervsmirakel,« siger Teunis Jansen, seniorforsker på Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua.

Han er én af hovedforfatterne på den første videnskabelige kortlægning af makrellens entré i Grønland. Undersøgelsen peger på, at fiskearten er kommet for at blive, siger forskeren.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

»Makrellens ankomst til Grønland er det hidtil mest ekstreme eksempel på, hvordan klimaforandringer kan påvirke en hel nations økonomi,« siger Teunis Jansen.

Både i Grønlands Landsstyre og fiske­industrien med Polar Seafood og Royal Greenland i spidsen satser man stærkt på, at fede makreller kan blive en ny stor indtægtskilde for Grønland.

Makrel vil i de kommende måneder i store stimer svømme til Danmarksstrædet ud for Østgrønland. En flåde bestående af op mod en halv snes trawlere fra en håndfuld ­grønlandske fiskeselskaber plus formentlig lige så mange udenlandske, primært russiske, trawlere, ventes at fiske makrel fra 1. juli til midt i september.

Store investeringer

Privatejede Polar Seafood, der ubetinget er Grønlands største aktør i makrelfiskeriet, har foreløbig investeret omkring 300 mio. kr. i fire såkaldte pelagiske fartøjer, på dansk bruges også navnet notbåde, som resten af året i Grønland bruges til trawlfiskeri af hellefisk og sild.

»Sidste år fiskede vi lige så meget makrel som alle de andre selskaber tilsammen. Vi tror, at makrelfiskeriet bliver stort i år. Med tiden kan fiskeriet blive et eventyr,« siger Jørgen Fossheim, flådechef i Polar Seafood.

Lars Nielsen, produktionsdirektør i Royal Greenland, der er ejet af Grønlands Selvstyre og har to makreltrawlere, er enig med det konkurrerende selskab.

»Jeg håber virkelig også, at fiskeriet bliver et eventyr. Det baserer jeg på, at det er utvetydigt, at makrellen har bevæget sig nordpå i Nordatlanten til grønlandsk farvand, i takt med at havvandet bliver varmere,« siger han.

Stor eksportværdi

Tre år efter de første makreller blev fanget ved Østgrønland, blev der i 2014 fisket næsten 80.000 tons. Grønlands eksport af makrel blev det år på 336 mio. kr. Det svarede til ti procent af hele landets eksport. I år har Grønlands Landsstyre sat kvoten til 85.000 tons. Den må fanges af både grønlandske og udenlandske trawlere, der alle skal betale en afgift pr. fanget kilo.

»Jeg er helt enig i, at makrelfiskeriet har og kan få stor økonomisk betydning for Grønland. Makrel bliver den tredje vigtigste fiskeart efter rejer og hellefisk,« siger cand. polit. Anders Møller Christensen, medlem af formand­skabet i Grønlands Økonomiske Råd.

NORWAY-FISH-ENERGY-OIL-ENVIRONMENT

Han er tidligere vicedirektør og i dag konsulent i Danmarks Nationalbank.

En række grønlandske selskaber uden fiskebåde har fået kvoter, som de mod en beskeden gevinst sælger videre til udenlandske, især russiske, fiskeselskaber. Desuden har udenlandske selskaber, især russiske, der er tilknyttet til grønlandske selskaber, fået kvoter.

»Et af problemerne er, at makrelfiskeriet har en kort sæson og kræver store og relativt dyre både med stor kapacitet. Dertil kommer, at priserne på fisken svinger meget fra år til år,« siger Polar Seafoods Jørgen Fossheim.

Kvote for en lille milliard kroner

Tidligere år har eksportpriserne ligget på 8-11 kr. pr. kilo. I Royal Greenland peger ­produktionsdirektør Lars Nielsen på, at en samlet kvote på 85.000 udgør en et anseeligt beløb. Hvis hele kvoten bliver fisket op, ville den med en pris på 11 kr. have en eksportværdi i nærheden af én milliard kr., helt nøjagtigt 935 mio. kr.

tobis og esben lunde

Opfiskes hele kvoten på 85.000 tons, er der ikke skygge af tvivl om, at russerne høster hovedparten. Anders Møller Christensen fastslår, at værditilvæksten på makrel vil få størst økonomisk betydning for Grønland, hvis fiskeriet helt kom på grønlandske hænder, dvs. bliver klaret af grønlandske fartøjer.

»Grønlandske selskaber uden kvote sælger jo de makreller til russiske trawlerselskaber til noget dårligere priser, end man ellers kan få i markedet. Grønlændere får jo ikke særligt meget af at sælge kvote til russerne,« siger Anders Møller Christensen.

Makrel på menuen

Hotel Hans Egede i Nuuk serverer de grønlandske makreller. »Gæsterne kan lide gravad og røget makrel. Det er specielt, fordi det er fisket her i Grønland. Og makrel er jo en dejlig spisefisk,« siger Bjørn Johansson, køkkenchef på det største hotel i landets hovedstad Nuuk.

04BUSBUSINESS-165008.jpg

Grønland er en stor fiskerination. Det firestjernede Hotel Hans Egede har normalt altid fisk på menukortet. I 2014 var grønlandsk makrel for første gang på spisekortet på hotellets gourmetrestaurant. Og det blev en ubetinget succes.

Bjørn Johansson havde købt omkring 200 kg makrel af virksomhederne Polar Seafood og Kitaa Seafood, hvis trawlere i løbet af sommeren samme år havde fisket ved Østgrønland. Han købte også én af de 22 tunfisk, der blev fanget som bifangst af Royal Greenlands trawlere under makrelfiskeriet i Østgrønland.

Gæsterne kunne også godt lide tunfiskeretterne. Senere i år – i kølvandet på fiskeriet ved Østgrønland – har køkkenchef Bjørn Johansson planer om igen at sætte makrel på menukortet.

Fiskeriet vil fri af detailstyringen RB PLUS Ny milliardaftale o

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen